Hård kritik af tidlig opsporing af kræft

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Zand.News – Statsrevisorerne kritiserer, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har været gode nok til at sikre tidlig opsporing, når der er mistanke om kræft.

Det er uacceptabelt, at patienterne stadig ikke kan regne med at blive hurtigt undersøgt og behandlet, mener Kræftens Bekæmpelse, der opfordrer ministeriet til hurtigt at få styr på den tidlige indsats over for kræft.

Kritikken kommer på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen, som afdækker rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter i Danmark.

Rapporten afslører blandt andet store huller i tidlig opsporing af kræft – altså den indsats, der foregår, når patienten første gang går til lægen med et symptom, der kan være kræft.

»Kræft er en akut sygdom, og jo før en kræftsygdom opdages, jo hurtigere kan behandlingen gå i gang, og jo bedre er chancerne for, at patienten overlever. Derfor er det helt uacceptabelt, at den tidlige indsats for at finde kræft stadig ikke fungerer godt nok,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Man faktisk ikke ved, hvordan pengene er brugt

Politisk har der flere gange været fokus på at forbedre den tidlige opsporing af kræft. Ikke mindst gennem den daværende regerings sundhedsstrategi “Jo før – jo bedre” fra 2014.

Her blev der afsat betydelige midler til at give de praktiserende læger hurtigere adgang til at henvise patienter med uklare symptomer til undersøgelser på hospitalet, for eksempel CT-scanninger og ultralydsundersøgelser, samt til efteruddannelse og rådgivning i at opdage kræft.

»Der er afsat flere hundrede millioner kroner til at forbedre den tidlige diagnostik, og nu viser det sig, at man faktisk ikke ved, hvordan pengene er brugt, eller om det, der er sat i værk, virker efter hensigten. Det er ikke tilfredsstillende, hverken for patienterne eller for samfundet,« siger Jesper Fisker.

Patientforløb hos egen læge skal dokumenteres

Han opfordrer Sundheds- og Ældreministeriet til straks at tage skridt til at løse problemerne. De praktiserende læger skal fortsat styrkes og efteruddannes, så de kan finde tegn på kræft, og de skal have bedre muligheder for at sende patienter med uklare symptomer til hurtig undersøgelse.

Og så skal der være dokumentation af patientforløbene hos de praktiserende læger og frem til, diagnosen stilles eller afkræftes – på samme måde som regionerne i dag overvåger, at forløbstiderne i kræftpakkerne overholdes. På den måde kan man se, hvor der er problemer og dermed gøre en indsats for at løse problemerne.

»Vi bliver nødt til at have et overblik over patienternes tidlige forløb, både på nationalt plan og i de enkelte regioner. Kun på den måde kan vi for alvor skabe forbedring i den tidlige opsporing af kræft hos patienterne,« siger Jesper Fisker.

(Genrefoto: KatarzynaBialasiewicz / iStock).