Zand.News – Torsdag den 26. september sætter Project Edward fokus på trafiksikkerheden overalt i Europa. Danmark havde 0 dræbte i forbindelse med Project Edward forrige år. Kan du hjælpe med at undgå trafikdræbte i år?
Når vi bevæger os rundt i trafikken, har vi som trafikanter et ansvar. Vi har ikke kun et ansvar overfor os selv, men også overfor vores medtrafikanter. Vi skal alle hjem med livet i behold, og det er lige netop hvad “Project Edward” handler om.
Er du ædru? Er du opmærksom? Virker dine lygter?
71 personer omkommer dagligt på Europas veje, men er det muligt at forestille sig én dag uden trafikdræbte? Torsdag den 26. september 2019 sætter Project Edward fokus på trafiksikkerheden overalt i Europa.
Du kan være med til at hjælpe dig selv og andre i trafikken ved at udvise ekstra hensyn overfor dine medtrafikanter.
Overholder du hastighedsgrænserne? Er du ædru? Er du opmærksom? Virker dine lygter og bremser på cyklen eller bilen? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er du allerede med til at øge færdselssikkerheden.
Vi kan opnå flere dage med 0 trafikdræbte i Danmark
I 2018 kunne cirka halvdelen af de deltagende lande melde om 0 dræbte på dagen Danmark var et af de 19 lande, som havde 0 dræbte trafikken i forbindelse med Project Edward den 19. september 2018.
Ved at følge ovenstående råd kan du være med til at Danmark igen i år opnår at have 0 trafikdræbte under Project Edward. Følges rådene hver eneste dag, kan vi opnå flere dage med 0 dræbte.
Du kan aktivt støtte og læse mere om Project Edward, European Day Without A Road Death (europæisk dag uden trafikdræbte) ved at gå ind på hjemmesiden En dag i Europa uden trafikdræbte – Project Edward.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rådet for Sikker Trafik). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.