Cannabis til patienter med kroniske smerter eller kvalme

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 7 år siden.

Folketinget har vedtaget, at patienter med kroniske smerter eller voldsom kvalme efter kemoterapi må få lægeordineret medicinsk cannabis fra 2018.

Folketinget har vedtaget en forsøgsordning med medicinsk cannabis til patienter med en række udvalgte sygdomme og symptomer, såfremt lægen har forsøgt en anden medicin.

Loven siger, at patienter med en række udvalgte sygdomme og symptomer må få ordineret medicinsk cannabis på lægens ansvar, hvis de tidligere har været i behandling med relevante, godkendte lægemidler.

Målgruppen er især sclerosepatienter, rygmarvsskadede, patienter med kroniske smerter og patienter med kvalme efter kemoterapi.

“Med forsøget hjælper vi en række meget syge mennesker til et bedre liv. De kan ikke dæmpe deres smerter eller kvalme med de gængse præparater, og derfor køber mange af dem i deres fortvivlelse usikre cannabisprodukter på det sorte marked. Det er uholdbart, og mange patienter har bedt om den her ordning. Vi har lyttet, og derfor får de nu adgang til medicinsk cannabis på en lovlig og tryg måde, ” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.

Det bliver apoteker og sygehusapoteker, der udleverer cannabisprodukterne, og der bliver ikke tilskud til patienten ved brug af medicinsk cannabis.

Samtidig bliver der en særordning, hvor private aktører kan dyrke cannabis til medicinsk brug i forsøgsordningen.

[d12-green title=”Anete Bramgaard skriver”]Jeg får medicinsk cannabis… Er oppe på en dosis, så det koster mig 2000 kr pr. mdr. Det har jeg ikke råd til som pensionist… Så tilbage til smertehelvede…[/d12-green]

[d12-stats title=”Redaktionen bemærker”]Patienter vil alligevel få tilskud til medicinsk cannabis, når forsøgsordningen træder i kraft den 1. januar. Dog er tilskuddets størrelse endnu ikke fastsat. Det oplyser formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF) til DR.dk.[/d12-stats]

Foto: Vitezslav Valka / Freeimage

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.