Bidemærker i snackpeber fra Rema 1000

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Der er konstateret bidemærker efter mindre skadedyr i økologisk snackpeber fra Rema 1000.

Reitan Distribution A/S tilbagekalder et parti med økologisk snackpeber, fordi der er konstateret bidemærker efter mindre skadedyr. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Snackpeberne bliver solgt i Rema 1000 butikker i hele landet, men der er kun er tale om lot-nummer 3304. Bidemærker efter skadedyr gør, at produkterne ikke er egnede som fødevare.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Der er tale om økologisk snackpeber med 2-3 stykker i hver pose. Vægt 500 gram, lot-nummer 3304 og EAN-stregkode-nummer 8437012304178. Producenten er Total Produce Sourcing Spain S.A.


Genrefoto: stux / Pixabay.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.