Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Akupunkturnåle med falske CE-mærker bliver solgt på internettet. Dermed skal både akupunktører og patienter være opmærksomme på, om akupunkturbehandlingen udføres med nåle, som lever op til alle gældende regler om sterilitet og anvendte materialer.
Sterile akupunkturnåle med falske CE-mærker sælges på nettet. Vær opmærksom på disse produkterne, eftersom der ikke foreligger dokumentation for udstyrets sterilitet. Der foreligger heller ikke dokumentation for, hvilke materialer udstyret er lavet af.
Belgiske myndigheder har konstateret, at der sælges akupunkturnåle på nettet med falsk CE-mærkning. Det betyder, at det ikke er sikkert, at de pågældende akupunkturnåle lever op til gældende regler om sterilitet og anvendte materialer.
Lægemiddelstyrelsen kan ikke udelukke, at der er risiko for infektioner eller allergiske reaktioner, hvis man bruger dem. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om følgende produkter:
- Sterile Acupuncture Needles for Single Use, Beijing Keyuanda Technique Development Company, Suzhou Dongbang Acupuncture Inc. (CE0197).
- Herbs and Touch, Herbs & Touch.nl, Binderskampweg 29 U 1, 6545 CA Nijmegen, Nederlands (CE0197).
- Euro Acupunture Needles Superior,Trias Consultancy Group BV, Wilhelminalaan 14, 6641 DG Beuningen, Netherlands (CE0197).
- C&G Plus sterile acupuncture needles, Helio Medical Supplies Inc (CE0086).
Du bør stoppe brugen af disse produkter, hvis du har købt dem. Og du bør være opmærksom på, om din akupunktør benytter akupunkturnåle med falske CE-mærker. Du kan se billeder af disse produkter og pakninger her.
Normalt anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at man kigger efter CE-mærket, når man køber medicinsk udstyr på nettet, men i dette tilfælde, hvor CE-mærket er forfalsket, kan det ikke bruges som pejlemærke.
Akupunkturnåle, der klassificeres som medicinsk udstyr, må kun markedsføres i Danmark og EU, når det er blevet CE-mærket. CE-mærket viser, at udstyret lever op til bekendtgørelsen for medicinsk udstyr, og fabrikanten skal kunne dokumentere produktets kvalitet, sikkerhed og anvendte materialer.
Genrefoto: jaydeep_
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.