Zand.News – Det kriminelle netværk på Sjælland og Fyn var samtidig i besiddelse af et amfetamin-lignende stof, som organisationen angiveligt er blevet snydt til at købe med henblik på videresalg.
Efterforskningsfællesskaberne Særlig Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest har rejst tiltale mod bagmænd, medhjælpere og aftagere i en omfattende sag om våben og narkotika på Sjælland og Fyn.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet fandt flere våbenlagre med over 60 pistoler
Tiltalen mod de 13 personer omfatter blandt andet besiddelse af ulovlige skydevåben og besiddelse og videreoverdragelse af narkotika i form af en mængde kokain, hash og piller.
Under efterforskningen af sagen fandt politiet blandt andet flere våbenlagre med flere end 60 pistoler og kilovis af ammunition.
Organisationen blev snydt til at købe falsk amfetamin
Det kriminelle netværk var desuden i besiddelse af 30 kilo af et stof, som man efter anklagemyndighedens opfattelse troede var amfetamin
Det var i virkeligheden et lovligt stof, som organisationen var blevet snydt til at købe med henblik på videresalg.
Særlig Efterforskning Øst og Vest fører sager om kredsoverskridende kriminalitet i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Særlig Efterforskning Øst har efterforsket sagen i tæt samarbejde med Fyns Politi.
Sagen skal afvikles over 25 retsdage fra ultimo oktober 2020 til primo marts 2021 ved retten i Odense med anklagere fra Særlig Efterforskning Øst og Vest.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Kim Matthi Leland / Rigspolitiet). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.