Artiklen er opdateret for 12 måneder siden.
Zand.News – IT-udfordringerne hos kommunernes leverandør, som står for lægevalgssystemet på borger.dk, er nu løst, og de berørte borgere i blandt andet Korsør kan vælge læge i uge 50.
IT-udfordringerne hos kommunernes leverandør, som står for lægevalgssystemet på borger.dk, er nu løst. De borgere, der er tilknyttet de pågældende lægepraksisser i Slagelse, Faxe og Lolland kommuner, kan derfor vælge ny læge i uge 50. Det skriver Region Sjælland i en nyhedsmeddelelse.
Region Sjælland sender brev i denne uge
I slutningen af november fik 26.000 borgere januar i Slagelse, Faxe og Lolland kommuner besked om, at de skulle vælge en ny praktiserende læge. Herefter fik de besked om, at det var udsat på grund af IT-udfordringer hos KOMBIT, der er leverandør til kommunerne, og som står for lægevalgssystemet på borger.dk.
Efter grundig dialog har kommunerne og Region Sjælland nu igen tiltro til, at systemet for lægevalg fungerer. Regionen vil derfor i dag tirsdag sende breve ud til de borgere, som skal vælge læge pr. 1. januar. Det sker som brev via Digital Post og quickbrev i postkassen for at speede processen op.
Lægevalget foregår på følgende tidspunkter:
- Lægerne Norvangen i Korsør, Slagelse Kommune: Fra kl. 10 mandag den 11. december
- Lægerne Haulrig, Larsen og Skafte i Maribo, Lolland Kommune: Fra kl. 10 mandag den 11. december
- Haslev Lægecenter i Haslev, Faxe Kommune: Fra kl. 10 tirsdag den 12. december.
Læs også: IT-udfordringer udskyder lægevalg.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Valelopardo / Pixabay). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.