Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Udlændingekontrolafdelingen har hentet en hviderussisk mand i Litauen. Han mistænkt for at have deltaget i tyverier og forsøg på tyveri af 14 sættevogne og en lastbil i blandt andet Slagelse.
Udlændingekontrolafdelingen i Padborg har hentet en 27-årig hviderussisk mand i Litauen. Han er mistænkt for at have deltaget i tyverier og forsøg på tyveri af 14 sættevogne og en lastbil i Danmark til en værdi af adskillige millioner kroner.
De mange sættevogne og lastbilen er ført ud af Danmark via den dansk-svenske grænse.
Efterforskningen vedrører flere kommuner herunder Slagelse. De øvrige kommuner er Ringsted, Brøndby, Greve, Glostrup, Hvidovre, Vejle og Odense. Tyverierne og tyveriforsøgene er sket i perioden fra november måned 2016 og frem.
Manden har været efterlyst på en europæisk arrestordre, og han blev anholdt politiet i Litauen i begyndelsen af juni. Det er Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest), der har stået for efterforskningen i sagen på hele dansk politis vegne. Den 27-årige er i øjeblikket i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.
Genrefoto: Freeimages
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.