Europa-Parlament 2019

Søndag den 26. maj er der valg til Europa-Parlamentsvalget 2019 i Slagelse Kommune og resten af Danmark. EU-valget er allerede afholdt visse steder i EU, men resultaterne og prognoser offentliggøres først søndag aften.

Læs også: Sådan stemmer du til Europa-Parlamentsvalget (også uden valgkort).

Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Der skal vælges 14 medlemmer af Parlamentet i Danmark, men det 14. mandat tiltræder først, når Storbritannien udtræder af EU.

Der er kun én dansk valgkreds til Europa-Parlamentsvalget, og derfor kan alle vælgere stemme på de samme partier og kandidater ved et EP-valg.

Artiklen opdateres løbende, og valgresultater opdateres automatisk. Den første prognose er kommet, og Folkebevægelsen mod EU, Alternativet og Liberal Alliance står til ikke at blive valgt ind.

Europæiske valgresultater for Danmark

Resultaterne opdateres løbende, når de offentliggøres, og du kan selv vælge, hvad du vil se.

Søg på Slagelse.News via etiketter på: EU-valg.

Der er anmeldt valgforbund mellem kandidatlisterne for følgende danske partier:

  • Socialdemokratiet og SF – Socialistisk Folkeparti
  • Radikale Venstre og Alternativet
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, Danmarks Liberale Parti
  • Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Læs også: Kandidatlister til EP-valg 2019 (og valg.oim.dk (pdf)).

Hvad er Europa-Parlamentet?

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges hvert femte år, og denne direkte valgte tværnationale forsamling repræsenterer EU-borgernes interesser på europæisk plan.

Det vælger formanden for Europa-Kommissionen, udpeger dens kommissærer og stiller dem til ansvar for deres embedsudøvelse. Det vedtager love og lægger budgetter. Det repræsenterer os udadtil og reagerer på vores andragender.

Medlemmernes drøftelser former vores politiske og sociale dagsorden til værn om EU-traktatens værdier.

Hvad er de politiske grupper i parlamentet?

Medlemmerne af Europa-Parlamentet indgår i politiske grupper alt efter fælles partipolitisk platform og ideologisk identitet.

Reglerne kræver, at hver gruppe har mindst 25 medlemmer og repræsenterer mindst en fjerdedel af EU’s medlemsstater. Politiske partier i medlemsstaterne bekræfter normalt ved valgkampens begyndelse deres tilhørsforhold til en eksisterende gruppe, eller de tilkendegiver, at de agter at danne eller tilslutte sig en ny gruppe.

Der er otte grupper i det nuværende parlament.

Hvem er grupperne i det afgående parlament?

  1. EPP – Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) med blandt andet Det Konservative Folkeparti.
  2. S&D – Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med blandt andet Socialdemokratiet.
  3. EKR – De Europæiske Konservative og Reformister med blandt andet Dansk Folkeparti.
  4. ALDE – Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa med blandt andet Venstre og Det Radikale Venstre.
  5. GUE/NGL – Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre med blandt andet Folkebevægelsen mod EU.
  6. Grønne/EFA – Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance med blandt andet SF (Socialistisk Folkeparti).
  7. EFDD – Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati, som er den stærkt EU-skeptiske højrefløjsgruppe.
  8. NFE – Gruppen Et Nationernes og Frihedens Europa, som er endnu en stærkt EU-skeptisk gruppe.
  9. NI – Løsgængere.

Hvad sker der umiddelbart efter EP-valget?

Når valgresultatet for EP-valg 2019 foreligger, vil de nyvalgte medlemmer arbejde på at danne politiske grupper. Den politiske sammensætning af det nye parlament kan kræve, at der dannes nye alliancer og måske nye grupper.

Det nye parlament vælger en ny formand for Europa-Parlamentet på den første plenarforsamling. Herefter vælger parlamentet den nye formand for Europa-Kommissionen og senere følger en såkaldt hørings- og godkendelsesprocedure for hele kommissionen.

Læs også: Folketingsvalg 2019.

Øverst: Paul Henri Spaak-bygningen (EU). (Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP). Red.