Tårnborg og magten i Danmark (del 3)

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Danmark bliver solgt, og grev Otto sendes til Tårnborg. Korsør Fæstning opføres, havnemolen i Tårnborg går i forfald, og Korsør får købstadsrettigheder.

Marsk Stig døde i december 1293, 6 år inde i krigen, og det blev startskuddet for tilbagegangen for det norsk-finansierede angreb på Danmark.

Læs også: Tårnborg og magten i Danmark (del 2).

Danmark bliver solgt – grev Otto sendes til Tårnborg

Kong Erik Menved vandt over Norge og de fredløse, men blev aldrig populær, hverken hos stormænd, bønder eller Romerkirken. Han var elskede ridderturneringer og brugte ustyrlige summer af penge på dem. Ved en turnering i Rostock beordrede han fri udskænkning af vin, og vinen flød i den måned turneringen varede.

For at gøre tingene værre, udbrød der tørke og hungersnød, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Kongen ville ikke undvære sin indtægt, og indkrævede de samme skatter som sædvanligt, hvilket førte til et bondeoprør på Sjælland. Oprøret blev knust, og hundredvis af tilfangetagede bondesoldater blev hængt udenfor København.

Stormændene skred ind og erklærede åbent oprør mod kongen. Menved måtte hyre tyske lejetropper for at bekæmpe oprørerne. Tørken fortsatte, der var ikke flere penge at beskatte, og til sidst var pengekassen tom. Kongen begyndte at pantsætte riget, bid for bid.

År 1319 dør Menved og overlader resterne af kongeriget, der nu stort set kun omfatter Sjælland, Lolland og Falster, til sin bror, Christoffer II.

Christoffer måtte underskrive en håndfæstning, der i praksis tog alle rettigheder fra kongen. Kongen var nu at anse som en stormand, på linie med de andre landejere i Danmark, der nu talte til de tyske grever, som størstedelen af landet var pantsat til.

Han lod dog som intet var hændt eller underskrevet, og han forsøgte med de få midler, som han havde arvet, at få samlet riget igen.

Dette førte til endnu en opstand. Stormænd og grever så en mulighed for at sikre magten, og afskaffe kongen. Christoffer forsøgte at holde fast i de borge, som han havde, og han sendte sin ene søn, Otto, til Tårnborg.

Det sidste slag – Otto og kongen tilfangetages

Tårnborg var stadig den eneste borg på Sydvestsjælland. Byen for foden af bakken har dog sikkert været hårdt ramt af opstande, hungersnød og beskatninger, og det blev mere og mere svært at trække handel til byen.

I denne periode af Middelalderen voksede skibene, og en ny type, koggen, begyndte at være foretrukket. En kogge har betydeligt større lastkapacitet, men kunne ikke besejle Korsør Nor, da der var for lavvandet.

Uden mulighed for at modtage skibe blev byen ved Tårnborg forbigået, og handelsmænd søgte andetsteds hen. Byen var godt i gang med at blive irrelevant. Dette betyder også en svækkelse af borgen. En borg kan ikke fungere uden opland og handel, da den i sig selv ikke producerer noget. Mad og forsyninger skal være tæt på.

Det har således været en lidt sølle borg, som Christoffers søn, Grev Otto af Lolland (der var ikke meget mere af landet tilbage), skulle forsvare. Det gik heller ikke særligt godt – for at sige det mildt. Stormændene belejrede Tårnborg, og Otto måtte give op uden at kunne gøre andet, og blev taget til fange.

Det var den sidste krigshandling på Tårnborg.

Det samme sker i København: Kongen bliver taget til fange og tvungen til at abdicere. Kongeriget Danmark eksisterer ikke længere. Christoffer bliver dog senere genindsat som “marionet-konge” af de tyske grever, og da Christoffer dør, forsøger Otto at kræve magten tilbage, men det hele går i vasken. Otto ender med at gå i eksil og blive riddermunk i Den Tyske Orden.

Landet stander nu for alvor i våde, og der bliver ikke orden på tingene før Ottos bror, Valdemar, senere kendt som “Atterdag”, fuldfører det umulige, og får vristet Danmark ud af panthavernes hænder og skaber det land, som vi kender.

Artiklen fortsætter under billedet.

Storebæltsbroen, som tager fokus fra Korsør. (Foto: Jesper Nielsen).

En ny Borg – Korsør Slot eller Fæstningen

I resten af 13-hundredtallet fortsætter nedgangen for Tårnborg. I 1349 ankommer Den Sorte Død, byldepest, til landet. Der dør så mange mennesker, at hele landsbyer bliver opgivet og tidligere dyrket areal springer i hede.

Tårnborg, som handelsplads, er sikkert ikke gået forbi.

Valdemar får samlet riget, og landet oplever i den sidste del af 13-hundredtallet trods alt en opvækst. Det betyder, at der er midler til rådighed til at sikre kongens magtpositioner.

Herunder Tårnborg. Eller rettere: Korsør.

Tårnborg må opgives. Det er nu en lille, udslidt borg i bunden af et nor, man ikke kan bruge til skibsfart. Kongemagten opfører derfor en spritny borg, helt ude ved Storebælt. En del at bygningsmaterialerne hentes fra Tårnborg, som bliver revet ned.

Borgen ved bæltet bliver omgivet af moderne volde og får en havn, der kan modtage selv de største skibe. Det er i en lidt større vægtklasse end bare en borg, så man opkaldte den efter sømærket, sandbanken med korset, Kors-ør Slot. I dag kendt som Korsør Fæstning.

Det kniber dog lidt med at lokke folk ud til stranden. Som sagt skal en borg have en by, men ingen ville bo på en strandbred, der bliver oversvømmet ved den mindste stormflod. Derfor får Korsør købstadsrettigheder, hvilket vil sige, at bønder og handlende fra oplandet skal benytte byen, når der skal købes og ikke mindst sælges.

De få, der er tilbage ved Tårnborg, flytter til Korsør. Byen bliver skrællet for materiale, der kan genbruges, og resten synker over tid i engen. Havnemolen går også i forfald og bliver op mod vores tid kendt som Marsk Stigs Rev.

Tilbage står en stor kirke, langt væk fra alt og alle, som det eneste tegn på at hér har ligget en by, en pænt stor by, i flere århundreder.

Tårnborg blev et offer for udviklingen, på samme måde, kunne man fristes til at sige, som Korsør senere blev det. Tårnborg blev gjort irrelevant af Korsør, og Korsør af Storebæltsbroen.

Man kan virkeligt mærke historiens insisterende fremmarch, når man står på toppen af Tårnborg Banke og nyder udsigten.

Læs også: Tårnborg og magten i Danmark (del 1).

Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Korsør Fæstning. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.