Danmark har altid været et land, hvor flåden regerede. Kattegat, Øresund, Smålandshavet og de to bælter er farvande, som man er nødt til at have kontrollen over, hvis man vil regere Danmark. Midt i det hele ligger Korsør. Eller rettere: Der ligger Korsør i dag.
Året er 1286, og kongen er død. Erik d. 5, af eftertiden bedst kendt som “Erik Klipping”, blev myrdet i Jylland.
En konges død – ovre i den lille by Finderup i Jylland
Erik var aldrig populær, og hans fjender var mange. Han blev konge som 10-årig, men landet blev reelt styret af moderen, Margrethe Sprænghest. Der udbrød krig, og hun og Erik blev taget til fange under et felttog. Prisen for løsgivelse var høj, og markerede starten på den finansielle nedtur, som landet skulle opleve under Erik.
Erik var konstant under angreb fra alle sider, både politisk og militært, og han var ikke selv uden skyld i rodet. For at financiere en militær indsats i Sverige, devaluerede han Danmarks mønter, simpelthen ved at skære, eller klippe, kanten af mønterne. Mindre mønter var det samme som færre udgifter til at udstede dem. Dette kneb gav ham tilnavnet “Klipping”.
Stormændene brokkede sig, og flere gjorde krav på landområder. Erik måtte til sidst underskrive Danmarks første “grundlov”, en såkaldt håndfæstning, der delte magten mellem kongen og stormændene.
Det stoppede dog ikke balladen, specielt ikke med en vis Hertug Valdemar, der påstod, at Als og Sønderjylland skulle tilhøre ham. Valdemar søgte militær hjælp i Sverige, men blev fanget og smidt i fængsel. Han blev kun løsladt mod, at han sværgede evig troskab til Kong Erik.
Han blev dog stadig anset som en svag konge, og der var mange i kulisserne, der kunne se en fordel i, at kongen forsvandt. Permanent.
Den 22. november 1286 søgte han ly for uvejr i en lade ved den lille by Finderup ved Viborg. Der blev han stukket ihjel af ukendte gerningsmænd. 56 stik skulle der til for få bugt med den “svage” konge.
Nu skulle man finde de skyldige. Eller nogen, som man kunne komme af med.
Artiklen fortsætter under billedet.
Syndebukken – Klipping skulle have voldtaget Stigs kone
Stig Andersen var på mange måder en “self made man”. Han var en forretningsmand, der havde giftet sig ind i den magtfulde Hvide-slægt. Han må også have været en dygtig soldat, da han under Erik Klipping blev udnævnt til “Marsk”. En marsk var den, der havde ansvaret for kongens militærmagt – en slags kombination af forsvarsminister og øverste general.
Han var en af de mænd, der ville stække kongens magt, og som den eneste stormand i landet nægtede han at aflægge ed til Erik Klippings søn, Erik Menved, der på det tidspunkt var 2-3 år gammel. Måske ville Stig undgå et formynder-rige, som Klipping havde haft i sine unge år.
Marsk Stig var dog kongen trofast i alle andre henseender. Han førte krigen i Sverige for kongen, og der er ingen, der bemærker noget dårligt om ham, med hensyn til udførelsen af hvervet. Faktisk blev han betroet som voldgiftsmand – en slags dommer for civile sager, og hans indsats hér blev heller ikke kritiseret.
Der mangler således et godt motiv, hvis man skal anbringe ham i Finderup den 22. november 1286.
I mellemtiden bryder der krig ud. Den norske Konge, også en Erik med tilnavnet “Præstehader”, da han lå i konflikt med Romerkirken, så en åbning for at gøre krav gældende efter Klippings død.
Hans stormænd havde også øje på Danmarks guld og land. Sammen lægger de en flåde ved Danmarks kyst, angriber hér og dér, og holder nøje øje med hvem, der bliver konge efter Klipping.
Under denne krig skulle kongens mordere dømmes. Retssagen blev til et forsøg på et kup. Der var for mange om buddet til at det lykkedes helt, men diverse biskopper, stormænd og specielt Hertug Valdemar fra Sønderjylland stod til en mulig gevinst, hvis de kunne få deres egne mænd ind i kredsen om den kommende regent.
Marsk Stig var et problem. Kunne man fjerne ham, ville militæret stå uden ledelse.
Under retssagen, et “Danehof” på Nyborg slot, bliver et motiv mod Marsk Stig fundet frem: Erik Klipping skulle have voldtaget Marsk Stigs kone, mens marsken var i krig!
Om det skulle have noget på sig er tvivlsomt, men blev et centralt tema i folkeviserne. Marsk Stig og en gruppe af andre stormænd blev dog dømt som kongemordere, uanset det noget spinkle grundlag.
De anklagede blev dømt fredløse. Er man fredløs er man frit bytte for alle. En fredløs’ ejendom kan konfiskeres, hans godser beslaglægges, hans familie kan fængsles og man kan sågar slå ham ihjel, hvis man vil. Og det bliver gjort. De fredløse når at stikke af, men må efterlade familie og gods i landet.
Marsk Stig og de andre fredløse forlader således Danmark. De gør det oplagte: De tager til Norge, og slår pjalterne sammen med de norske stormænd, der hærger kysterne. Det er den eneste måde, de kan få deres ejendom og familie tilbage.
Artiklen fortsætter under billedet.
Et strategisk stykke Danmark – hvor Korsør ligger i dag
Danmark har altid været et land, hvor flåden regerede. Kattegat, Øresund, Smålandshavet og de to bælter er farvande, som man er nødt til at have kontrollen over, hvis man vil regere Danmark.
Midt i det hele ligger Korsør. Eller rettere: Der ligger Korsør i dag.
Overfartsstedet til Fyn var i 12-hundredetallet ikke Korsør. Det var Skælskør. Skælskør, eller Skælfisk-ør, “muslingebanken”, var den rige købstad ved bæltet, med både kirke og kloster, handel og industri, godt beskyttet i bunden af den lange fjord. Der, hvor Korsør ligger i dag, var der en sandbanke med et trækors. Et Kors-ør.
Den nærmeste bebyggelse var en by i bunden af Korsør Nor, opkaldt efter en bakke med et mindre forsvarstårn, Tjørn-bjerg. Det navn er efterhånden blevet til “Tårnborg”.
Den lille handels-og fiskerby lå på østsiden af bakken, i ly af en havnemole og under beskyttelse af kongens tårn på bakken. Der var sejlads mellem noret og Halseby Sø, som dengang ikke var drænet næsten væk, som den er i dag.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tårnet på bakken var kongens, og virkede som vagttårn og som sikring af Sjællandssiden af Storebælt. På Fynssiden lå Nyborg. Nordpå lå Kalundborg og sydpå lå Vordingborg. Tårnborg var således, som de andre -borge, et vigtigt led i sikringen af de indre danske farvande.
Det var et meget anderledes område dengang. Faktisk er alting ændret. Korsør Nor var mere en bugt med øer end et nor. Halvøen Halskov var, som navnet antyder, bevokset med skov, og med betydeligt mindre land.
Der gik en lang fjord ind fra nord til Tjæreby, hvilket betød, at Frølunde Fed rent faktisk var et fed. Der var også en fjord fra øst ved Halskov Rev, hele vejen ind forbi hvor Kruusesminde ligger i dag.
Det meste af kysten var således sumpet strandeng, bortset fra nogle småbakker hér og dér, blandt andet Haneklint, som lå ved et vadested. Hele området bag Haneklint var en lille fjord, der gik ind til Højbjerg på den anden side af dér, hvor motorvejen ligger i dag.
Der var således ikke mange muligheder for at leve et lønsomt liv i Korsør- og Halskovområdet. Men borgerne i bunden af noret havde et godt sted at bo, med livlig handel og beskyttelse fra borgen.
Troede de – for nu ville Marsk Stig fjerne den unge Kong Erik Menveds strategiske magtcentre langs kysten, men det er en anden historie, som vi senere vil fortælle om.
Læs videre: Tårnborg og magten i Danmark (del 2).
Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.
Øverst: Vejen op til Tårnbjerg og voldstedet, som det ser ud tidligt om morgenen. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.