Sådan holder du udgifterne til din revisor nede

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Driver du en virksomhed, har du med høj sandsynlighed hyret en revisor til at hjælpe dig med dit regnskab. Dog kan en revisor nemt være en dyr fornøjelse. Især hvis du sætter ham eller hende til at ordne ting for dig, som du med fordel selv kan gøre. Få vores tips til, hvordan du sparer penge på din revisorregning.

Få styr på dine bilag og bogfør løbende

Slagelse News (Slagelse Media)Behovet for bogføring i det daglige afhænger naturligvis af størrelsen på din virksomhed, og der vil unægteligt være stor forskel på, om du driver en mindre enkeltmandsvirksomhed eller et større foretagende med mange mænd under dig.

Tendensen med at samle alle dine bilag i en bunke og først vende tilbage til dem når du nærmer dig momsregnskabets afslutning, er i alle tilfælde en dårlig ide.

Det er universelt for virksomheder i alle størrelser, at du skal sørge for at få tilrettelagt nogle interne rutiner omkring din bogføring, så du ikke videregiver en rodebutik til din revisor.

Det er klart, at der ligger flere timers arbejde for din revisor i at skulle sætte dit regnskab op, hvis der er rod i dine bilag eller i dine generelle bogføringsmetoder.

Du kan med fordel vælge at gøre brug af en digital løsning eller et andet system, der sørger for, at din daglige bogføring er veltilrettelagt og struktureret.

Hvad enten du vælger en lokal revisor i SlagelseSlagelse News (Slagelse Media), eller du kontakter et større revisionsfirma, kan du spare mange løntimer ved at videregive et regnskab uden væsentlige mangler.

Overvej om du behøver en revisor med autorisation

Det er ikke alle virksomheder, der har pligt til at få revideret deres regnskab. Kun hvis du hører til den gruppe af virksomheder, der har revisionspligt, er det et krav, at du hyrer en med autorisation.

De autoriserede revisorer har en tendens til at tage en højere timesats, og du gør derfor klogt i kun at vælge en autoriseret en af slagsen, hvis loven foreskriver det.

Ellers kan du lige så godt vælge en uden autorisation og opnå en besparelse i form af et lavere honorar ved at vælge en bogholderSlagelse News (Slagelse Media) eller en revisor uden autorisation.

Minimer fejl med intern kontrol

Der er mange penge at spare, hvis du anvender nogle processer, der gør, at din bogføring er korrekt og fyldestgørende.

Er der mange fejl, når din revisor skal sætte dit regnskab op eller revidere det, kan det nemt komme til at koste dig dyrt at få fejlene udbedret og regnskabet gennemgået af revisoren.

Derfor kan det være en god ide at få indført nogle interne kontroller, så der løbende bliver tjekket op på, at alt i bogføringen er, som det skal være.

Honoraret til en revisor vil i mange tilfælde være højt. Men du kan gøre dit til at holde regningen nede.

Får du styr på dine bilag og anvender du et struktureret system til den daglige bogføring, er din revisor godt hjulpet, når han eller hun skal arbejde videre med dit regnskab. Og det kan spare dig for mange penge hvert eneste år, når dit regnskab skal gøres op.


Fotograf: Ændringer i vores CMS har med medført, at fotokrediteringer mellem den 6. og 19. december 2019 er forkerte.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.