Har du et barn, som er afhængig af gaming? Et barn, der hellere vil spille Fortnite end fodbold? Bare rolig, du er ikke alene om at have det sådan. Skribenten skriver om sit 9-årige barn.
Personligt tog jeg det rigtig tungt, den dag jeg reelt indså, at min 9-årige knægt ser mere op til PewDiePie (en svensker, der er kendt for at optage sig selv, mens han spiller computer) end Cristiano Ronaldo … Jeg var overbevist om at dette var vejen til sukkersyge, fedme og hjernedødhed.
Forbud mod gaming fører ofte til en dårlig stemning
Mit lavpunkt var dengang, at jeg blev nødt til at gemme min knægts mus, så han ikke kunne spille mere.
Det førte selvfølgelig kun til dårlig stemning – han brugte desværre ikke energien og den manglende mus til at rende udenfor og spille bold eller stå på rulleskøjter, men på at blive vred og lede efter sin mus.
Men jeg lærte en ting af kampen – sæt grænser og hav et positivt syn på computerspil som hobby, så bliver det nemmere for alle at bo sammen.
Acceptér at computerspil faktisk er sjovt for dit barn
Forældregenerationen nu til dags voksede ikke op med iPads, Playstations og computere – vi havde ikke muligheden for at fylde alle de kedelige timer ud med en skærm.
Det har dine børn derimod. Ifølge mine beregninger kan børn bruge 24 timer i døgnet på at sidde foran skærmen, hvis de lige skipper søvnen. Det er selvfølgelig fedt for dem, at de aldrig skal kede sig, men du synes måske, at lidt motion og generel adspredelse og socialt samvær ikke ville skade dem. Det har du selvfølgelig ret i.
Det, som jeg gjorde for at løsrive min knægt lidt fra skærmen, var, at jeg sagde, at han skulle gå til en (fysisk) sportsgren mindst en gang om ugen – og så ville jeg lade være med at blande mig så meget i hans computerspil.
Det gjorde det meget nemmere for mig at acceptere, nu hvor jeg vidste, at han spillede badminton hver torsdag, hvor han så fik sin motion.
Beslut og aftal skærmtiden fremfor at reagere vredt
Inden du tager drastiske skridt for at sætte en stopper for dit barns computerspil, så kig indad først.
Tag et par dage til at observere dit eget reaktionsmønster, når dit barn sidder foran skærmen. Det er nemt at blæse en ting op i sit eget hoved. Hvis det er noget negativt, kan et problem hurtigt blive gjort værre, end det i virkeligheden er. Så træd et skridt tilbage og se, om du bliver irriteret allerede første gang, at du ser dit barn spille computer.
Hvis du finder ud af, at din lunte i forhold til gaming-tid er meget kort, er det faktisk ikke fair overfor dit barn. Der er aldrig nogen, der har taget skade af at spille computer en times tid om dagen. Læger anbefaler til gengæld, at over to timers computertid om dagen er den øvre grænse for, hvor meget man bør spille computer i hverdagen.
Undersøgelser viser at, hvis dit barn spiller computer mere end to timer i løbet af skoleugen, vil der forringe koncentrationsevnen – så det burde være din øvre grænse.
I weekenden er det en anden snak, og her kan du bestemme mere frit, hvad du synes, er bedst for dit barn. Men tag beslutningen, og lad være med at reagere vredt, allerede når du ser dit barn sætte sig til rette ved skærmen – det er ingen tjent med.
Bliv klog på dit barns hobby og bliv bedre til at snakke
Mange mennesker og forældre, som jeg taler med, siger, at et af de største problemer ved deres børns gaming er, at det bliver sværere for forældrene at relatere til deres børn.
I vores ungdom dyrkede vi jo de samme sportsgrene, som vores forældre kendte, og vi kunne snakke sammen om dem. Med computerspil er der kommet helt nye “regler” for leg. Det kan være svært at håndtere som forælder, men det skal ikke være grunden til, at du ikke lader dit barn spille computer.
Hvis du vil være bedre til at snakke med dit barn om computerspil, kan du se eSport livestream lige her, og blive klogere på dit barns nye hobby.
Hvis det er af sundhedsmæssige årsager, at du er træt af, at din unge spiller for meget computer, så overvej at købe nogle kosttilskud til dit barn. Med de rette vitaminer og mineraler kan du med mere ro i sjælen lade dem sidde foran skærmen i to timer om dagen.
Øverst: Genrefoto. (Foto: PR). Bureau/red.
I samarbejde med
Bureau Kronberg
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.