Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Har du aldrig før brugt makeup, men kunne du godt tænke dig at begynde at bruge det?
Som nybegynder inden for makeup kan det svært at finde ud af, hvad du får brug for, og der er en række faldgruber, du så vidt som muligt bør forsøge at undgå.
Denne guide indeholder nogle af de mest væsentlige tips og tricks til dig, der er nybegynder inden for makeup, så du kan komme godt fra start.
En god hudplejerutine går forud for makeuppen
Inden du begynder at gå med makeup, er det vigtigt, du har styr på din hudplejerutine. Der er mange makeupprodukter, der har tendens til at udtørre din hud, hvorfor fugt spiller en væsentlig rolle. Når din hud er velplejet og fugtet, vil du kunne påføre makeuppen nemmere og ikke mindst pænere.
Hvad skal jeg købe af makeup?
Når du ikke har gået med makeup før, er det en rigtig god idé at starte stille og roligt ud med et naturligt makeup-look. Hertil får du brug for nogle af de væsentligste produkter såsom concealer, pudder, mascara og et øjenbrynsprodukt.
Når du har styr på det basale og vil udforske de mange andre muligheder inden for makeuppens verden, så kan du købe foundation, bronzer, blush og øjenskygge.
Har du brug for yderligere inspiration til, hvordan du skal lægge makeuppen, kan du finde masser af inspiration på YouTube. Her ligger der et væld af guides til makeup-looks, der kan hjælpe dig med at finde din stil og lægge makeuppen korrekt.
Investér i de rette makeupbørster
Der findes mange forskellige makeupbørster på markedet, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i udvalget. Det er vigtigt, du påfører makeup med en makeup børste , der passer dertil.
Det vil sige, til eksempelvis at påføre pudder skal du have en pudderbørste og så videre. På den måde holder din makeup længere, og du står tilbage med et meget pænere resultat.
Er dine børster snavsede og fyldt med bakterier, kan din hud blive irriteret, når du bruger dem. Det kan du undgå ved at rense dem i en mild sæbe eller shampoo, der opløser fedt og snavs fra børsterne.
Når dine børster tørrer, skal de ligge fladt ned for at undgå, at vandet opløser limen i skaftet. En fordel ved at pleje og rense dine børster jævnligt er også, at de holder meget længere.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Pressefoto). Bureau/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.