Har du først taget en beslutning om at sælge din bolig, så kan det sjældent gå hurtigt nok. For mange mennesker kan salget af ens hjem være en grænseoverskridende og kompleks affære.
Der er meget papirarbejde, mange spørgsmål der skal besvares, og meget der skal gøres klar i forbindelse med selve fremvisningen af huset.
En potentiel køber vil have alle parader oppe, når de besøger dit hus. Derfor er det også kun fair, hvis du benytter alle tips og tricks for at gøre din bolig lettere at sælge.
Førstehåndsindtrykket er vigtigt og måske det vigtigste
Det hjælper, at din bolig giver et godt førstehåndsindtryk, når den skal sælges. Potentielle købere kan let miste købelysten, før de sætter en fod indenfor din dør. Sådan burde det helst ikke være. Din bolig skal gerne virke indbydende, så de får lyst til at se mere fra det øjeblik de kører op ad indkørslen.
Folk er ikke interesseret i at overtage andre menneskers rod og snavs. Du skal derfor huske at gøre rent, lufte ud og rydde op, så din bolig fremstår pænt og vedligeholdt.
Sørg for, at ydersiden af dit hjem fremstå flot. Hvis din hoveddør eller hegn ser forfalden ud, så giv det lidt nyt liv med noget maling. Flyt skraldespande og alt, hvad der ikke er en fryd for øjet, når der er fremvisning. Puds vinduerne, så der kommer mest muligt lys ind.
Der er mange steder, der kan tages fat. På denne måde kan du give køberen et godt førstehåndsindtryk af dit hjem.
Den flotte præsentation gør boligen nemmere at sælge
Det er noget helt andet at sælge et hus i forhold til at bo i det. Når det er dit hjem, så indretter du det efter personlig smag og præcise behov. Du vælger de farver, som du godt kan lide og de møbler, som du holder af. Dit hjem bliver på den måde en refleksion af dig og din familie.
Ønsker du at gøre din bolig lettere at sælge, så er det en lidt anden præsentation, som du skal fokusere på. Det er ikke længere dit hjem, som du skal fremvise, men derimod en mere neutral version. Dit mål skal derfor være fokuseret på at få så mange potentielle købere som overhoved muligt til at se alle mulighederne i huset.
Her hjælper det at have færre møbler fremme og en generel mere neutral indretning. Væggene skal gerne males i en neutral farve – en lys hvid er som regel en sikker vinder. Ved at benytte dig af disse tricks kan din bolig appellere til flere typer mennesker, og de kan se, hvordan pladsen kan udnyttes.
Invester i en boligadvokat for at undgå juridiske problemer
Køb og salg af fast ejendom kan for mange være en kompleks affære. Der er meget, der skal tages stilling til både i forbindelse med papirarbejde og boligens tilstand. Når man sælger en bolig, så er det vigtigt, at man har styr på disse oplysninger, så køberen kan skabe sig et realistisk overblik og føle sig tryk i handelen.
Som sælger er det derfor vigtigt, at du får udarbejdet en tilstandsrapport. For det utrænede øje kan dette være en jungle at finde rundt i, og det er derfor en klog idé at have en boligadvokat , der kan rådgive dig. Dette vil hjælpe dit boligsalg med køre uden juridiske problemer.
Kig på trends for at få inspiration til en bedre indretning
Når du skal sælge din bolig, så kan det nogle gange betale sig at foretage ændringer for at gøre huset mere værd. I nogle tilfælde kan dette være en god investering, mens det i andre kan være spild af tid og penge.
Har du fået udarbejdet en tilstandsrapport, hvor der fremgår en række skader på huset, så kan det forbedre boligens værdi af få dem udbedret.
I andre tilfælde er der tale om ombygning og tilbygning af boligen for at implementere trends, der får boligen til at fremstå mere attraktiv for køberen. Dette kunne være i form af en renovering af køkkenet.
I dag er der for eksempel en stor efterspørgsel på boliger med køkken-ø og store åbne rum. Disse tendenser går op og ned ligesom al anden mode. Hvad der er populært nu, er måske ikke populært senere.
Går du efter at sælge din bolig nu, så kan det hjælpe at se på, hvilke tendenser der er i BoMagasinet , og om der er en trend, som du burde implementere i forbindelse med dit boligsalg.
Øverst: Genrefoto. (Foto: PR). Bureau/red.
I samarbejde med
Bureau Kronberg
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.