Landsbyggefonden får betydelige midler i de kommende år

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden).

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

LEDER (OVERBLIK) – I de seneste fire boligaftaler er Landsbyggefondens midler fordelt til en række tiltag i den almene boligsektor. Nu er økonomien i fonden blevet kortlagt, og det viser sig, at der kommer betydelige midler. Derfor vil Regeringen lave en ny boligaftale, men forsvinder de penge ind i en industri, som tilgodeser sig selv?

Landsbyggefondens økonomi er blevet kortlagt i et langt perspektiv, og denne analyse viser, at der kommer betydelige midler i fonden i de kommende årtier. Derfor vil Regeringen foreslå en ny boligaftale, som skal udmønte midler til blandt andet renovering, infrastruktur og boligsociale indsatser i den almene boligsektor.

Midler til renovering, infrastruktur og boligsocial indsats

Den nye analyse adskiller sig fra foregående analyser ved at inddrage Nybyggerifondens midler i den økonomiske opgørelse. Desuden ser analysen på finansieringen af den almene boligsektor i et langt perspektiv.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) udtaler:

“Jeg var selv med til at foreslå, at der skulle igangsættes en analyse af Landsbyggefondens økonomi i 2014 med henblik på at få et overblik over fondens økonomi frem i tiden. Det har vi nu fået, og analysen viser, at der er betydelige midler i fonden fremadrettet, som kan anvendes til at forbedre den almene boligsektor,” siger boligministeren og fortsætter:

“Regeringen vil på den baggrund komme med et oplæg til en ny boligaftale, der skal udmønte midler til både renovering, bedre infrastruktur og boligsociale indsatser m.v. i den almene boligsektor,” afslutter boligministeren.

De nuværende krav for at få støtte fra Landsbyggefonden

Der er siden 2002 indgået boligaftaler med et flertal af partierne i Folketinget, som har fordelt Landsbyggefondens midler til forskellige indsatser i den almene boligsektor såsom:

Renovering: Det er en forudsætning for støtte, at der udarbejdes en helhedsplan for den enkelte afdeling og det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes af boligorganisationen i samarbejde med kommunen, der også godkender planen samt anbefaler, at helhedsplanen er egnet til løsning af afdelingens problemer.
Boligsociale indsatser: Landsbyggefondens boligsociale midler kan søges af de almene boligorganisationer i samarbejde med den kommune, som det pågældende boligområde er placeret i. Støtten gives til udsatte almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter.
Infrastrukturændringer: Landsbyggefonden kan desuden give tilsagn til støtte i form af tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i særligt udsatte boligområder. Støtten kan for eksempel gå til etablering af veje ind gennem området, så der kommer større cirkulation, og så området bliver opdelt mindre og overskuelige enheder.
Nedrivning: Landsbyggefonden kan give tilsagn om tilskud til nedrivning, såfremt den er godkendt af boligorganisationens øverste myndighed og af byrådet, og at Landsbyggefonden har vurderet, at det er den eneste løsning. Nedrivningen skal tillige være fuldt finansieret, således beboere ikke får huslejestigninger.
Nybyggeri: Den nugældende ordning gælder byggeri med tilsagn efter 2009. Støtteforløbet består i praksis af ydelsesstøtte i 30 år, hvorefter der følger 10 år, hvor hele beboerbetalingen indbetales til staten. Efter 40 år fordeles beboerbetalingen mellem den lokale dispositionsfond og Landsbyggefonden.

Analysen er gennemført af en arbejdsgruppe med deltagelse af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Finansministeriet, og den kan downloades her.

Hvordan er den aktuelle situation på Motalavej i Korsør

I Slagelse Kommune er det især de to ghettoområder Ringparken i Slagelse Nordby og Motalavej på Halskov, som er relevante. Der er i første omgang Motalavej, som er udsat for nedrivninger. Det skete i 2014, og der er flere nedrivninger på vej. Dog er beboerne ikke særligt begejstrede.

Den lokale afdelingsbestyrelse stemte nej, hvorpå repræsentantskabet i BoligKorsør alligevel godkendte nedrivningerne. Dog påpegede formanden for BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren, over for SN.dk, at alle beboerdemokratiske regler var blevet overholdt.

“Hvis ikke vi gjorde det, så kunne den yderste konsekvens være, at afdelingen ville gå konkurs på grund af den store fraflytning,” forklarede Ebbe Jens Ahlgren til TV Øst ved en tidligere lejlighed.

Nedrivningen er nu godkendt af byrådet, og den kommer til at bestå af nedrivninger, fjernelse af etager og overskæring af en boligblok.

“I følge vores planer skal vi i gang den 22. maj 2018. Kontrakten med entreprenøren er dog endnu ikke underskrevet,” siger fortæller Ebbe Jens Ahlgren til SN.dk.

Planen med Motalavej er så langt fremme, at det er for sent at træffe nye beslutninger, men samtidig for tidligt at evaluere, og derfor er det primært Ringparken, som står tilbage.

Situationen i Ringparken i Nordbyen stritter i alle retninger

Et af fokuspunkterne i Ringparkens Vision Ny Ringby 2025 er de såkaldte infrastrukturændringer, hvor der tales meget om at lave en vej igennem Ringparken. Der er allerede en vej, og udgangspunktet for en væsentlig del af de utilpassede unges ballade er netop på Jacob Dampes Vej, som har kiosker og butikker på den ene side og en boligblok på den anden.

Det er uklart for de fleste, om nedrivninger i Ringparken er den eneste løsning på problemerne, men det er endnu mere uklart, hvorvidt for eksempel Vision Ny Ringby 2025 reelt kan blive fuldt finansieret, således beboere ikke får huslejestigninger eller andre omkostninger. Det har ingen kunnet bekræfte.

Reelt er FOB ophørt med at orientere beboerne udover nogle artikler i FOB’s beboerblad, hvor enkeltstående beboere angiveligt roser visionen. Men de kritiske beboere bliver ikke hørt, og det virker ligefrem, som de glade beboere i beboerbladet er håndplukket til opgaven.

Det afgørende argument for at gå imod beboerdemokratiet på Motalavej synes at være, at boligforeningen ville gå konkurs, men det kan næppe blive argumentet i Ringsparken. Aktuelt står mange beboere med en fornemmelse af, at FOB er i gang med at ignorere beboerne. Spørgsmålet er, om der er nogen, som reelt ved, hvad der foregår.

Hvem arbejder arkitekterne og projektmedarbejderne for?

Der tales meget om flygtningeindustrien. Måske er der også kommet en almen boligsektor-industri, som består af arkitekter, projektmedarbejdere og rådgivere samt af ledere og direktører i Landsbyggefonden og boligforeninger, der gladeligt forsyner lokale og nationale politikerne med glitrede kataloger, som ingen læser.

Dermed er vi tilbage ved Regeringens kommende boligaftale, der skal udmønte midler til blandt andet renovering, infrastruktur og boligsociale indsatser i den almene boligsektor. Vil den prioritere beboere og naboer til ghettoerne, eller vil den blot smide flere penge efter arkitekter, rådgivere og projektmedarbejdere?

Læs også: Gør det nogen forskel at rive ghettoerne ned?.

Foto: dedMazay / iStock