Slagelse News og Slagelse Media ønsker alle læserne en glædelig jul og et godt nytår. Samtidig takker vi for alle jeres likes, delinger og kommentarer gennem året.
Der har kun været hvid jul ni gange siden 1900
Det ser ikke ud til, at vi får en hvid jul, men det kan næppe undre nogen. DMI’s betingelse for en hvid jul er, at over 90 procent af Danmark skal være dækket af sne om eftermiddagen på juleaftensdag, og at sneen skal være mindst en halv meter dyb.
En sådan hvid jul har vi kun oplevet ni gange siden år 1900, og det var i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Det oplyser DMI, og det betyder, at chancen for en landsdækkende hvid jul er cirka 7 procent.
DMI’s prognose: »Julevejret – en grå gyser«
»Julevejret – en grå gyser,« skriver DMI og fortsætter: »Nu er prognoserne efterhånden enige. Og det er ikke mindst dagtemperaturer mellem 1 og 6 graders varme, som afslører at julen i størstedelen af landet bliver mere grå, grøn og brun end den bliver hvid.«
»Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Lokalt kan der som nævnt godt være lidt hvid nedbør frem mod 24,« opmuntrer DMI, men noget tyder på, at der kun kommer det slud, som vi oplevede i Slagelse Kommune søndag eftermiddag.
Men så kan vi i det mindste synge “Dejlig er den himmel blå” med N.F.S. Grundtvig:
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår ser vi frem til en masse spændende kommentarer, beskeder og opkald fra læserne i 2019.
(Foto: evgenyatamanenko / iStock).
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.