Mobning skal tages alvorligt – også politisk

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden).

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Læserbrev – »Det er vigtigt at sige fra over for mobning, ligesom det er vigtigt ikke at afskrive mobning som et emne, der er useriøst at tage op politisk. For når mobning er de voksnes ansvar, så er det også et politisk ansvar,« lyder det fra byrådsmedlem Christopher Trung.

Dette indlæg er indsendt af byrådsmedlem Christopher Trung (KF) fra Slagelse. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Slagelse.News skal være inden for straffelovens og presseetikkens rammer. Du er velkommen til at sende indlæg til redaktion@slagelsemedia.dk.

De med handleevne har et helt særligt ansvar

Et godt og trygt børneliv er en barndom uden mobning. Det gælder uanset hvor og hvordan at mobningen foregår, og uanset om det foregår over i virkeligheden eller på internettet. For internettet er også en del af virkeligheden vi lever i.

Hvem har ansvaret for at stoppe mobningen? Det har de voksne. Men hvem er de voksne så? De voksne er lærerne, pædagogerne, skoleledelsen, forældrene og hvem, der ellers får kendskab til at et barn bliver udsat for mobning. Det er et fælles ansvar, men hvor der er et særligt ansvar hos dem med handleevnen til at gribe ind.

Vi kan godt glemme de nærmest accepterende forestillinger om, at mobning skulle være en måde at frastøde dem, der ikke er helt som de andre i gruppen. Det er en forkert præmis, da alle mennesker er unikke. Derfor vil der altid kunne identificeres karaktertræk, der kan få den enkelte til at skille sig ud fra resten af gruppen, uanset hvem den enkelte er.

Børnene ikke er problemet, men viser problemet

Mobning handler om, at der ikke var en gruppe til at starte med. Gruppen stiftes af mobningen. Det er i mobningen, at børnene finder et fælles tredje at kunne samles om, og på den måde også at positionere sig selv i den sociale magtstruktur, som de selv har skabt. Børnene bekræfter hinandens forestilling om, at det er mobbeofferet, den er gal med, og oplever derved et fællesskab og en oplevelse af et sammenhold, de som flokdyr helt naturligt er programmeret til at søge hen imod.

Det er også derfor, vi tit oplever mobning i de klasser og grupperinger, hvor der mangler sammenhold. For så søger børnene den letteste og hurtigste måde at skabe et sammenhold på, hvilket ofte er ved at samles om at holde nogen ude.

Det er her, hvor det er vigtigt at huske, at børnene ikke er problemet. De viser problemet. At et barn er med til at mobbe et andet barn, er ikke udtryk for at barnet dermed er dårligt opdraget hjemmefra eller lignende. Forældrenes evne til ikke at gå i forsvarsposition eller pege på enkelte børn som årsagen til problemet er virkelig afgørende her for det samarbejde, der skal til for at få gjort bugt med mobbekulturen.

Det sociale fænomen, der udspiller sig her blandt børn, kan også opleves i voksenlivet. Vi har alle hørt om mobning blandt voksne i eksempelvis arbejdslivet, i foreningerne blandt naboerne og i politik, både på nettet og ansigt til ansigt.

Det er vigtigt at sige fra over for mobning, ligesom det er vigtigt ikke at afskrive mobning som et emne, der er useriøst at tage op politisk. For når mobning er de voksnes ansvar, så er det også et politisk ansvar. Det indebærer, at vi giver skolerne og forældrene de bedste redskaber til at forebygge og bekæmpe mobning.

Christopher Trung
Byrådsmedlem i Slagelse Kommune
Det Konservative Folkeparti
Slagelse

Øverst: Christopher Trung er byrådsmedlem i Slagelse Kommune for Det Konservative Folkeparti. (Foto: Privatfoto). Opinion/red.