Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – »Det er ingen hemmelighed, at corona-pandemien i den grad har accelereret digitaliseringen i samfundet, hvor digitalisering på mange områder er blevet en nødvendighed. Ikke mindst på arbejdspladserne og i de politiske beslutningsrum,« lyder det fra et byrådsmedlem.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg hos Slagelse.News skal være inden for straffelovens og presseetikkens rammer. Du er velkommen til at sende indlæg til redaktion@slagelsemedia.dk. Indlægget er indsendt af Christopher Trung (V), der er byrådsmedlem for Venstre i Slagelse Kommune.
Corona-pandemien har accelereret digitaliseringen
Alle skal have stor tak for en imponerende indsats i det seneste corona-år. Ikke mindst vores frontpersonale på velfærdsområderne, der har knoklet løs for at sikre omsorgen hos mange af vores mest sårbare medborgere.
I dette indlæg vil jeg gerne dedikere en stor tak for en særlig indsats, som kan være let at overse for udefrakommende.
Det er ingen hemmelighed, at corona-pandemien i den grad har accelereret digitaliseringen i samfundet, hvor digitalisering på mange områder er blevet en nødvendighed. Ikke mindst på arbejdspladserne og i de politiske beslutningsrum.
»Tusind tak til jer for det brag af en indsats, I gør«
Flere gange har der været meget omfattende ændringer, der skulle implementeres for rigtig mange mennesker på meget kort tid. Som kommunalpolitiker har jeg selv været vidne til flere dele af den digitale omstilling i Slagelse Kommune.
Her tør jeg ikke tænke på, hvor vi var endt henne, hvis vi ikke havde nogle superdygtige engagerede ansatte i kommunens afdeling for IT-support og drift, der i den grad har knoklet for at hjælpe og servicere alle kommunens ansatte på alle niveauer, samt medlemmerne af byrådet.
Tusind tak til jer for det brag af en indsats, I gør. Og ligeledes tusind tak til de mange andre på IT-området, der hver dag arbejder for at lade teknologien skabe endnu mere værdi for vores samfund.
Øverst: Byrådsmedlem Christopher Trung (V). (Privatfoto). Red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.