Konservative i Slagelse vil styrke den igangsatte positive udvikling, således at tilvæksten i virksomheder og arbejdspladser styrkes. For os er vækst og arbejdspladser, byudvikling og uddannelse svarene på de udfordringer, vores kommune kæmper med. Vi går til valg på at få skabt vækst og vilje i hele Slagelse kommune, så vi kan fortsætte den positive udvikling.
Der skabes gode rammer for de unge, som endnu ikke har fundet deres fremtids opgave. Dette styrkes ved at etablere en produktionsskole i Skælskør. Samtidig vil vi indføre Sorø-modellen for arbejdsområdet, som arbejder ud fra hvilke behov erhvervslivet har, således at der skabes en positiv relation mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Dette vil give ekstra penge til velfærd både på børne- og ældreområderne.
Attraktive købstæder, landsbyer, en lang kyststrækning og åbent land. Uddannelsesinstitutioner, såvel på universitetsniveau som erhvervsfagligt, vi skal blot styrke mulighederne for at holde på vores unge og tiltrække nye familier.
Valgresultater: Kommunalvalg 2017 og Folketingsvalg 2019.