Video fra den tragiske brand i Vemmelev

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Søndag omkom en mand i en landejendom i Vemmelev. Politiet efterforsker stadig sagen. Det sker med hjælp fra politiets ammunitionsryddere.

Søndag kl. 09.25 kom der en anmeldelse om, at en landejendom på Slagelse Landevej 108 i Vemmelev var brudt i brand. Da politiet og brandvæsenet ankom, var der allerede kraftig brand i stuehuset.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver i døgnrapporten, at de fortsat efterforsker sagen.

Brand på Slagelse Landevej 108 i Vemmelev. (Foto: Lasse Antonsen / 112news.dk).

Politiets ammunitionsryddere er kaldt til ejendommen

Brandvæsenet fandt en afdød person i et værelse. Liget kunne ikke identificeres i første omgang, men ejendommen bebos af en 80-årig mand. Han er angiveligt pensionist og bor alene.

Der var 20 brandfolk til at bekæmpe flammerne, der omspændte stuehuset, og huset blev svært skadet af branden. Politiet arbejder med at klarlægge både brandårsagen og dødsårsagen.

Brand på Slagelse Landevej 108 i Vemmelev. (Foto: Lasse Antonsen / 112news.dk).

Ekstra Bladet skriver, at politiets ammunitionsryddere, EOD, er kaldt til ejendommen, men at efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen ikke vil oplyse årsagen – udover det er et led i undersøgelserne.

Slagelse Brand og Redning oplyser på Facebook, at det tog syv timer at slukke branden, og at det lokale brandvæsen måtte tilkaldelse assistance fra Slagelse.

Læs også: Lig fundet under brand i landejendom i Vemmelev.

TRAVL UGE FOR VAGTHOLDENE I SLAGELSE BRAND OG REDNING Efter en lidt stille start på uge 24, blev det den hidtil…

Slået op af Slagelse Brand og RedningMandag den 17. juni 2019

Øverst: Brand på Slagelse Landevej 108 i Vemmelev. (Foto: Lasse Antonsen / 112news.dk). RK.

Foto og video fra
112news.dk

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.