Falsk Røde Kors-indsamling i Vemmelev

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Korsor.News – Lørdag eftermiddag foretog to drenge en ulovlig indsamling med hjemmelavede Røde Kors-indsamlingsbøtter.

Lørdag eftermiddag modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om to drenge i Vemmelev, der samlede penge ind til Røde Kors.

De to drenge på henholdsvis 14 og 15 år blev tilbageholdt efter at have foretaget en ulovlig indsamling i Vemmelev, hvor de havde benyttet hjemmelavede Røde Kors-indsamlingsbøtter.

De havde indsamlet næsten 100 kroner, og pengene er nu returneret. Den ældste dreng på 15 år blev sigtet for bedrageri.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.