Yngre mand sigtet for at smide affald

Zand.News – En yngre mand smed åbenbart sit affald i Fuglebjerg, men politiet fandt hurtigt frem til personoplysninger ved at rode i skraldet.

Torsdag eftermiddag kl. 14.56 fik politiet en anmeldelse om, at der var smidt en stor bunke affald på en adresse i Fuglebjerg (mellem Slagelse og Næstved). Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Papirer, papkasser, køkkenmaskiner og personoplysninger

Det viste sig, at der var tale om papirer, papkasser og køkkenmaskiner, og ved nærmere eftersyn fandt nogle politibetjente oplysninger i affaldsbunken, der pegede i retning af en 23-årig mand fra lokalområdet. Den 23-årige blev derefter sigtet for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/x792