Slagelse.News – En punkteret bil stoppede trafikken efter en bakketop, men så kom der en mand fra Slagelse. Bagefter stak han af.
Mandag eftermiddag kl. 16.09 holdt trafikken stille, da en bil foran var punkteret på Billesborgvej syd for Køge. Men så kom der en mand fra Slagelse. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.
Vidner beskrev føreren af bilen som spirituspåvirket
En bil var kommet kørende over en bakketop, hvorpå føreren formentlig var blevet overrasket over, at de andre biler var standset. Bilen nåede ikke at bremse, men påkørte en holdende bil, som blev ført af en 46-årig mand fra Herfølge. Den 46-åriges bil blev skubbet videre frem i en bil foran, som blev ført af en 26-årig mand fra Køge.
Bilen, som forårsagede harmonikasammenstødet, standsede kortvarigt op, men forlod herefter stedet, før politiet var nået frem. Vidner på stedet beskrev føreren af bilen som spirituspåvirket, og de tog et foto af hans nummerplader.
En patrulje fandt frem til bilen med den spirituspåvirkede fører, som viste sig at være en 57-årig mand fra Slagelse. Han blev testet med alkometeret, som bekræftede mistanken om spirituskørsel.
Føreren blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og fik udtaget en blodprøve. Politiet optog rapport om uheldet, og den 57-årige kan forvente at høre mere i sagen, når resultatet af blodprøven kommer. Ingen personer kom til skade ved sammenstødet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.