Fuld korsoraner påkører kvindelig bilist i Ruds-Vedby

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En 52-årig korsoraner kørte beruset igennem Ruds-Vedby, hvor han ramte en kvindelig bilist.

Torsdag aften kl. 18.58 fik Midt- og Vestsjællands Politi en melding om et færdselsuheld i Ruds-Vedby i Kalundborg Kommune, hvor to bilister var impliceret.

Det viste sig, at en 52-årig mand fra Korsør var kommet kørende ad Jyderupvej i en varebil. Han havde derpå overhalet en række af biler, der befandt sig bag en 31-årig kvindelig bilist, som ville svinge til venstre ad Nøragervej.

Den 52-årige korsoraner påkørte den 31-åriges bil i venstre side, da hun svingede til venstre. Der opstod materiel skade på begge køretøjer, men ingen af parterne kom selv til skade.

Den 52-årige var påvirket af spiritus og blev derfor sigtet for spirituskørsel. Han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve. Nu kan han se frem til at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.


Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.