Bulgarsk ornanist stod lige foran en slagelseaner

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – I nat fik to forskellige kvinder med kort mellemrum, en fra Slagelse og en fra Næstved, en ubehagelig oplevelse på Roskilde Station, hvor de begge mødte en bulgarsk ornanist.

Sent mandag aften kl. 23.30 anmeldte en 34-årig kvinde fra Næstved, og igen kl. 00.14 anmeldte en 45-årig kvinde fra Slagelse, at de var blevet krænket af en onanerende mand på Roskilde Station.

Kyssemund og onanibevægelser på perronen

Kl. 23.30 anmeldte den 34-årige kvinde fra Næstved, at hun havde bemærket en underlig mand, som gik rundt på perronerne på Roskilde Station. Først havde han lavet kyssemund mod anmelderen.

Senere stod han på en anden perron, hvor han havde foretaget åbenlyse onanibevægelser med blottet underliv. Anmelderen havde allerede forladt stationen, da hun anmeldte krænkelsen omkring 30 minutter senere.

Måtte først søge tilflugt hos en taxichauffør

Kl. 00.14 anmeldte den 45-årige kvinde fra Slagelse, at hun også havde set en fremmed mand, som åbenlyst havde onaneret foran hende på togstationen omkring midnat. Hun havde søgt tilflugt hos en taxichauffør, men var derpå taget med toget væk fra Roskilde.

Politiet kunne kort efter anholde en 45-årig, lettere spirituspåvirket mand fra Bulgarien. Han blev bragt til Roskilde politistation til indledningsvis afrusning, inden han tirsdag med assistance fra en tolk skal sigtes for de to tilfælde af blufærdighedskrænkelse og afhøres til sagen.

Politiet og anklagemyndigheden vil derefter vurdere sagen for at kunne afgøre, hvad der videre skal ske med den anholdte, udenlandske mand.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.