Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en takstnedsættelse på persontransporten over Storebælt på 25 procent. Forslaget, som er en del af finansloven, medfører, at prisen på 240 kroner sættes ned til 180 kroner. Togpriserne sættes også ned.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enig om at udbygge Vestfynske motorvej til tre spor på strækningen mellem Nr. Aaby og Odense V hurtigst muligt. Samtidig er de blevet enige om en takstnedsættelse på Storebæltsbroen på 25 procent.
Takstnedsættelserne begynder i 2018, og de vil blive fuldt indfaset, når Vestfynske motorvej er fuldt udbygget til 3 spor. Den konkrete model for tre spor og takstnedsættelsen på broen bliver fastsat senere. Det oplyser Regeringen.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere udtalt, at det vil binde Danmark bedre sammen, skriver Altinget. “Med aftalen i dag binder vi DK bedre sammen ved at sænke taksten over Storebælt,” skriver Brian Mikkelsen på Facebook.
Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse i dag fredag, at “aftaleparterne er blevet enige om at justere dette, så takstnedsættelsen gælder al vejtrafik samt persontog.” Redaktionen ikke klar over, hvor meget togpriserne falder.
Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.