Pendlerkort over Storebælt bliver billigere

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Det er blevet billigere for DSB at krydse Storebælt, og DSB har valgt, at besparelsen skal gå til pendlerne i form af billigere Pendlerkort og Ungdomskort.

Det er blevet billigere for DSB at krydse Storebælt, og den besparelse skal komme kunderne til gode. DSB har efterfølgende besluttet, at besparelsen skal gå til pendlerne i form af billigere Pendlerkort og Ungdomskort.

De nye reducerede priser træder i kraft 8. maj 2018. Prisfaldet på Ungdomskort gælder for studerende med studiestart fra sommeren 2016 og frem.

Prisfaldet på de fleste Pendlerkort over Storebælt ligger på omkring 15 procent. Prisen for strækningen Slagelse – Odense falder for eksempel fra 2.550 kroner til 2.160 kroner, hvilket er 15,3 procent. Ungdomskortet for samme strækning falder fra 823 kroner til 640 kroner, hvilket er 22,2 procent.

Se alle besparelserne på togkort over Storebælt:

  • Du kan se besparelsen for flere Pendlerkort-strækninger her.
  • Du kan se besparelsen for flere Ungdomskort-strækninger her.
  • Desuden kan du læse kampagnen fra DSB her.

DSB oplyser, at du har mulighed for at få glæde af besparelsen, selvom du allerede har Pendlerkort eller Ungdomskort. For at få besparelsen og for at få penge retur skal du opsige dit nuværende kort og bestille et nyt med virkning fra 8. maj.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at det er muligt eller kan betale sig at få refunderet dit kort, hvis det kun er gyldigt i 30 dage.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere udtalt, at de lavere brotakster vil binde Danmark bedre sammen:

»Med aftalen i dag binder vi DK bedre sammen ved at sænke taksten over Storebælt,« skrev Brian Mikkelsen på Facebook.

Det fik flere til at spørge, om togbilletterne også ville falde, hvorpå Finansministeriet udsendte en pressemeddelelse:

»Aftaleparterne er blevet enige om at justere dette, så takstnedsættelsen gælder al vejtrafik samt persontog.«

DSB har så besluttet, at de er bedre, at pendlerne får en besparelse, som de kan mærke, frem for, at alle får en besparelse, som de næsten ikke kan mærke.

Læs også: Persontransport over Storebælt falder 25%


Arkivfoto: Slagelse Media

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.