Korsor.News – En knallerist, på vej fra Tyskland til Sverige, fulgte sin GPS og endte på Sprogø, hvor politiet stoppede ham og derpå fragtede knallerten videre på en ladbil.
Mandag formiddag kl. 9.25 fik politiet en anmeldelse om, at en person var på vej over Storebæltsbroen mod Sjælland – på knallert. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden var på vej fra Tyskland til Sverige
Fyns Politi fik standset den pågældende knallerist på Sprogø. Det var en 20-årig udenlandsk mand, der fortalte, at han var på vej fra Tyskland til Sverige, og at han bare havde fulgt GPS’ens anvisninger. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og betalte en bøde på 1.000 kroner, inden han – og knallerten – blev fragtet til Sjælland med en ladbil.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.