Korsor.News – To yngre mænd skal betale for en redningshelikopter, der blev sendt til Storebæltsbroen.
I september sidste år sprang en 23-årig mand ud fra lavbroen på Storebæltsbroen, mens hans 27-årige kammerat filmede det. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Politiet blev alarmeret og tilkaldte en helikopter
Brovagten og flere bilister alarmerede politiet om den 23-årige mand, hvorpå politiet igangsatte en større redningsaktion. Her blev der også tilkaldt en redningshelikopter.
Redningsaktionen blev afblæst, da politiet fik kontakt med udspringeren, efter at han var svømmet i land.
Retten i Svendborg har nu idømt manden og hans kammerat bøder på i alt 66.891 kroner.
Skal betale både bøder og redningshelikopteren
Den 23-årige mand fik en bøde på 5.000 kroner for udspringet, og den 27-årige mand fik en bøde på 2.500 kroner.
De unge mænd skal også betale for redningshelikopteren, og det løber angiveligt op i en pris på op til 59.391 kroner.
Øverst: Storebæltsbroen. (Arkivfoto: Slagelse Media). Note/RK.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.