Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Slagelse.News – »Mange af holdene var lokale, så der var venskaber på kryds og tværs på holdene. Men hvem vil ikke have håneretten over sine venner efter sådan et stævne. Holdene gik i hvert fald godt til den på banen. Og hvis man kom til at lave en klodset fejl, kunne man være sikker på, at fik hørt fra det efter kampen. Og mon ikke også de næste par uger,« lyder det.
Fredag den 3. februar og lørdag en 4. februar afholdt Sørby Fodbold deres store indendørs fodboldstævne i Sørbyhallen. Fredag var der rekord med hele 20 herreseniorhold. Lørdagen var også helt fyldt med fodbold med både børn, ungdom og de lidt ældre. Det skriver Sørby Fodbold.
Der var 200 gæster fredag og 300 lørdag
»I weekenden blev det første indendørs fodboldstævne Freck Cup afholdt, tidligere har det heddet Weisleder Cup. Stævnet blev en kæmpe succes for Sørby Fodbold, som har arrangeret stævnet,« fortæller Simon Vittrup Olsen, der er stævneansvarlig for Freck Cup, og fortsætter:
»Fredag aften da Herresenior spillede, havde vi omkring 200 gæster i hallen. Det er dejligt at se så mange, der er interesseret, i det vi har brugt mange måneder på at forberede.«
Lørdag havde sørbyhallen besøg af over 300 spillere, forældre og andre interesserede. Dagen startede med en træning for klubbens bold- og bevægelseshold. Her er børnene blot tre til fem år.
Efter dem kom U7-holdene. U7 betyder, at spillerne skal være under 7 år. Hos dem var hele familien taget med for at bakke op, nogle havde endda også taget bedsteforældrene med sig. Det var måske lige får at bedste forældrene et par timer senere kunne være med til selv at spille. Om eftermiddagen var flere af spillerne i hvert fald over 60 år, til trods for at rækken, som blev spillet, blot hed for dem over 40.
»Det gør ikke noget, for når man kommer i den alder, er det ikke det fysiske der er vigtigst i indendørsfodbold. Det er, hvor god man er til at håndtere bolden. Derfor var det også de lidt ældre hold der endte i toppen af rækken, mens de “unge” lå i den nedre del,« lyder det.
Stævnet sluttede af lørdag aften med 3 timers fodbold for de ældste teenagere. Her var der som i alle de andre rækker stor opbakning til Sørby Fodboldsstævne. Hallen blev fyldt med godt humør, god fodbold, hygge og kammeratskab.
Venskaber på kryds og tværs på holdene
»Mange af holdene var lokale, så der var venskaber på kryds og tværs på holdene. Men hvem vil ikke have håneretten over sine venner efter sådan et stævne. Holdene gik i hvert fald godt til den på banen. Og hvis man kom til at lave en klodset fejl, kunne man være sikker på, at fik hørt fra det efter kampen. Og mon ikke også de næste par uger,« siger Simon Vittrup Olsen.
Simon Vittrup Olsen fortæller yderligere at alle rækkerne havde så stor opbakning at det var venteliste for at deltage i stævnet. Det tegner godt til næste år hvor Sørby Fodbold igen afholder Freck Cup.
»Hvem ved, hvor stort det kan blive, når der på trods af et rekordstort antal voksenhold stadig er endnu flere, der vil være med. Sørby Fodbold og Freck Autoteknik glæder sig i hvert fald til næste år, når de igen kan give hundredvis af fodboldinteresseret nogle gode oplevelser,« slutter han.
Vindere af rækkerne:
- Fredag: Herresenior: 1. plads: TA Montage, 2. plads: Lerduen, 3. plads: Høng Antenneservice
- Lørdag: U7: I børnefodbold vinder alle
- U13: Teamtelt
U14: Holbæk B&I 1 - Senior Oldboys: 1. plads: Holmris B8, 2. plads: B92 Slagelse
- U17: Munks Visemænd
- U19: Messis disciple.
Øverst: Sørby Fodbold holdt Freck Cup 2023. (Foto: Sørby Fodbold). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.