Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – Alle mænd fra 15 år og op inviteres til hyggebold i Sørby onsdag aften. Her kan man prøve kræfter med motionsfodbold.
Sørby Fodbold er igen i år en del af den nationale Fodbold Fitness-uge, hvor voks-ne landet over inviteres med på banen for at prøve at give motionsfodbolden et skud.
Alle kan være med, uanset hvor meget man tidligere har rørt en bold. Det skriver Sørby Fodbold i en pressemeddelelse.
Træningen er for alle mænd fra 15 år og op efter
Onsdag den 2. september fra kl. 19.00 er det muligt for alle at prøve kræfter med moti-onsfodbold i Sørby Fodbold. Træningen er for alle mænd fra 15 år og op efter. Vi har både spillere på 18 år og helt op til omkring de 60 år, så alle kan være med.
Arrangementet er onsdag den 22. april kl. 19.00-20.30 i Sørbyhallen på Kirkerupvej 16 i Sørbymagle. Du kan kontakte næstformand og holdleder Simon Vittrup Olsen på telefon 29 84 11 97 eller e-mail svo@sorbyfodbold.dk.
Dit tekniske niveau med en fodbold er fuldstændig ligegyldigt. Til motionsfodbold kan alle være med. Holdets spillende træner, Simon Vittrup Olsen, og resten af spillerne står klar til at tage godt imod alle, der møder op på dagen.
»Vi håber, at så mange som muligt vil kigge forbi til en sjov træning med sved på panden, og vi kan da kun opfordrer alle til også at tage venner, familiemedlemmer, naboer eller kolleger med. Træningen vil foregå som en gang hyggebold, hvor vi deler to hold og spiller lidt bold,« siger Simon Vittrup Olsen
Man kan sagtens møde op i almindelige kondisko
Formanden for Sørby Fodbold, Brian Christensen, er rigtig glad for at der er kommet motionsfodbold i Sørbymagle.
»Vi startede vores motionshold op for halvandet år siden, og det har været en kæmpe succes. På nuværende tidspunkt er der omkring 25 spillere på holdet, men vi har altid plads til flere. Derfor er vi igen i år en del af den nationale Fodbold Fitness-uge,« siger formanden.
I første omgang er det ikke nødvendigt at investere i for eksempel fodboldstøvler – der kan sagtens spilles i almindelige kondisko. Det kræver heller ikke særlige forudsætnin-ger – eller god form – at være med.
Arrangementet afholdes som en del af Bevæg dig for livet-fodboldsamarbejdet mellem DGI og DBU, der har som mål at få endnu flere voksne til at afprøve fodbold som moti-onsform.
Læs mere på: sorbyfodbold.dk og bevaegdigforlivet.dk.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Sørby Fodbold). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.