Slagelse.News – VUC Vestsjælland Syd i Slagelse, Korsør og Ringsted skifter navn til HF & VUC Klar. »Vores nye navn og profil siger det helt enkelt: “Vi er Klar”,« siger rektor.
I dag den 5. august 2019 skifter VUC Vestsjælland Syd navn til HF & VUC Klar. Det nye navn skal sammen med en ny visuel identitet styrke deres profil i det vestsjællandske uddannelseslandskab. Det skriver uddannelsesinstitutionen.
Ønsker at være på forkant og skærpe sin profil
VUC har udviklet nye og tidssvarende uddannelsestilbud i takt med, at behovene for uddannelse er opstået i virksomheder, hos kommuner og i regionen.
VUC ønsker fortsat at være på forkant og skærpe sin profil i uddannelseslandskabet. Derfor skifter de navn til HF & VUC Klar.
»Med vores nye navn og visuelle identitet sætter vi en klar retning for vores uddannelser. Samtidig skaber vi en større synlighed omkring vores kerneopgave. Vi gør de studerende klar til videre uddannelse, klar til beskæftigelse og klar til karriere. Vores nye navn og profil siger det helt enkelt: “Vi er Klar”,« siger Hanne Normann Michelsen, rektor for HF & VUC Klar.
Hvad er HF & VUC Klar?
Har afdelinger i Slagelse, Korsør og Ringsted.
Har 950 årskursister.
Er arbejdsplads for 120 medarbejdere.
Tilbyder HF, både som 2-årig og enkeltfag, samt 3-årig HF for voksne og unge voksne med særlige udfordringer.
Tilbyder 9. og 10. klasse på AVU.
Tilbyder ordblindeundervisning.
Tilbyder efteruddannelse for erhvervsliv, kommuner, regioner og stat.
VUC er en hjørnesten i dansk uddannelsespolitik
Det nye navn har været undervejs siden efteråret 2018. Navnet HF & VUC Klar er blevet til gennem en proces med fokus på re-branding af uddannelsesinstitutionens identitet.
»VUC er en hjørnesten i dansk uddannelsespolitik. VUC’s kerneopgave er udtrykt i FN’s 4. verdensmål, som handler om at sikre, at alle har lige adgang til kvalitetsuddannelse og til uddannelse gennem hele livet,« siger Ulla Koch, formand for bestyrelsen på HF & VUC Klar, og fortsætter:
»Den opgave løfter HF & VUC Klar i et uddannelsesmiljø for voksne og unge voksne, som er klar til at komme videre med uddannelse og nye og stærke kompetence.«
VUC Vestsjælland Syd skifter navn til HF & VUC Klar!VUC Vestsjælland Syd skifter navn til HF & VUC Klar! Vi ønsker et nyt navn og en ny profil, så vi i højere grad signalerer, hvad vores studerende får ud af at tage en uddannelse her hos os. De bliver Klar til videre uddannelse, Klar til beskæftigelse og Klar til karriere. Vi vil være på forkant og skærpe vores profil i uddannelseslandskabet, så vi er det naturlige valg, når det gælder om at blive klar til at komme videre. Vores nye profil og logo viser det helt tydeligt “Vi er klar!”, siger Hanne Normann Michelsen, Rektor for HF & VUC Klar. Kom og vær med til at fejre vores nye navn og nye profil til en festlig reception med kage og bobler torsdag den 8. august kl. 14. Så uanset om du er samarbejdspartner, kontakt, ven eller medarbejder på HF & VUC Klar, så håber vi at se dig til receptionen i vores Slagelse afdeling Herrestræde 11.
Slået op af HF & VUC Klar i Mandag den 5. august 2019
Øverst: Den nye identitet. (Foto: HF & VUC Klar / Facebook). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.