Slagelse.News – En 25-årig mand forsøgte at stjæle øl, spiritus og Red Bulls, men blev afsløret. Han var så voldsom og aggressiv, at han nu er sigtet for røveri.
Tirsdag kl. 13.04 bemærkede en medarbejder i Vestsjællandscentret en 25-årig mand, der tog nogle øl, noget spiritus og nogle Red Bulls ned i sin taske uden at betale. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Forsøgte i første omgang at flygte fra forretningen
Den 25-årige mand, der var fra Slagelse, forsøgte i første omgang at flygte fra forretningen. Han var generelt voldsom og aggressiv i sin adfærd. Han blev dog standset, hvorpå han blev anholdt og sigtet for røveri.
Der var tale om varer til en samlet værdi af 697 kroner. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag onsdag.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.