Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Torsdag omkring kl. 15.39 forsøgte en narkoman-type at stjæle en bil på Oehlenschlægersgade i Slagelse By. Han gav bilejeren et knytnæveslag i ansigtet. Politiet efterlyser vidner.
Torsdag eftermiddag kl. 15.39 opdagede en 55-årig mand, at der sad en biltyv i hans bil. Bilen holdt parkeret på Oehlenschlægersgade i Slagelse By, hvor biltyven sad og fumlede med tændingslåsen.
Den 55-årige bilejer løb hen til bilen og greb fat i tyven. Han fik også hevet biltyven ud på gaden, men tyven gav den 55-årige mand et knytnæveslag i ansigtet. Derpå forsvandt tyven i løb fra stedet.
Biltyven beskrives som:
- Mand
- “Narkoman-type”
- Spinkel af bygning
- Cirka 190-200 centimeter høj
- Dansk af udseende og sprog
Biltyvens beklædning bestod af:
- En omvendt blå/rød kasket
- En blå/rød ishockey-trøje
- Lyse, knælange shorts
- Hvide kondisko
Biltyven virkede påvirket og aggressiv.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt i området omkring det pågældende tidspunkt. Ring på telefon 1-1-4.
Grafik: Slagelse Media
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.