Slagelse.News – Vejarbejdet foregår i aften- og nattetimerne. Det kan ikke undgå at larme, og det kan ikke undgå at forstyrre trafikken på Løvegade, Smedegade og Skolegade, oplyser Slagelse Kommune.
Arbejdet kommer til at foregår i aften- og nattetimerne i næste uge. Det kan ikke undgå at larme, og det kan ikke undgå at forstyrre trafikken på Løvegade, Smedegade og Skolegade.
Det oplyser Slagelse Kommune på Facebook.
Løvegade mellem Christiansgade og Absalonsgade
På Løvegade bliver der arbejdet på stykket mellem Christiansgade og Absalonsgade.
»Arbejdet bliver udført natten til søndag og natten til tirsdag mellem kl. 18 og 6 begge dage,« skriver kommunen.
Busserne kører af Frederiksgade i dette tidsrum, men i dagtimerne er der fri passage for biler og øvrig trafik.
Smedegade mellem Gørtlergade og Rådhuspladsen
»På Smedegade, Skolegade og Skovsøgade starter arbejdet mandag aften,« skriver kommunen.
På Smedegade vil arbejdet kun foregå mellem Gørtlergade og Rådhuspladsen.
Arbejdet starter mandag kl. 18.00 og fortsætter resten af ugen i tidsrummet mellem kl. 18.00 og kl. 06.00.
De tre gader bliver ikke spærret samtidig – der afspærres der, hvor der bliver arbejdet den enkelte nat.
Busserne kører af Gørtlergade i tidsrummet mellem kl. 18.00 og kl. 06.00, men i dagtimerne er der fri passage for biler og øvrig trafik.
⛔️ Smedegade, Løvegade og Skolegade skal have ny asfalt🚧🙂 …Arbejdet kommer til at foregår i aften- og nattetimerne i…
Slået op af Slagelse Kommune i Søndag den 24. maj 2020
Kommunen oplyser, at asfaltarbejdet kræver, at det er godt vejr. Det betyder, at arbejdet udskydes, hvis det bliver dårligt vejr.
Øverst: Kort. (Foto: Slagelse Kommune). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.