Udadreagerende festmand sigtes for vold mod politiet

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Da politiet henvendte sig til en støjende gruppe i Slagelse Midtby, mødte de en kvinde og mand, som var ret aggressive. Manden gjorde endda “udfald” mod politiet.

Natten til søndag kl. 02.51 optrådte en mindre gruppe personer meget støjende på Langes Gård i Slagelse Midtby. Da politiet bad dem om at dæmpe sig og trække lidt væk, blev to personer – en mand på 20 år og en kvinde på 23 år – temmelig aggressive. Desuden gjorde manden udfald mod betjentene.

Derfor blev de begge anholdt og sigtet for at lægge hindring i vejen for en polititjenestemand. Manden fik desuden en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen og for vold mod polititjenestemand.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 29. august. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Han (betjenten, red.) får et slag, og det er det,« siger Henrik Karlsen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST. Politibetjenten kom med andre ord ikke alvorligt til skade.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.