Tyven tog fire øller med sig

Slagelse.News – En butikstyv i Slagelse tog fire øller og to flasker spiritus og gik gennem kassen uden at betale. Det skete endda om formiddagen.

Onsdag formiddag kl. 11.31 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Slagelse, hvor medarbejderne tilbageholdt en kunde, der havde stjålet nogle varer. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Blev afhørt på politistationen i Slagelse

Gerningsmanden var en 29-årig mand fra Slagelse, som havde stjålet fire øller og to flasker spiritus. Han var simpelthen gået gennem kassen uden at betale for varerne. Den 29-årige blev anholdt kl. 11.57 og sigtet for butikstyveri, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen kl. 13.19.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/yct