Slagelse.News – En tyveknægt, der brød ind i en institution i Slagelse Nordby, blev hurtigt anholdt på baggrund af et signalement fra et resolut vidne.
Natten til onsdag kl. 02.00 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en institution på Skanderborgvej i Slagelse Nordby, men der var ikke umiddelbart stjålet noget. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Betjentene fik mistanke til en mand i lokalområdet
Et vidne havde set en mand stikke af fra stedet, og på baggrund af signalementet fik politibetjentene mistanke til en mand fra lokalområdet. Han blev anholdt allerede kl. 03.19 og sigtet for indbruddet. Det var en 41-årig mand, som blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 03.58.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.