Trussel om skoleskyderi på Slagelse Gymnasium

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En 17-årig er anholdt på Slagelse Gymnasium for trusler om måske at blive den skoleskyder.

Jeg bliver den næste school shooter

Tirsdag aften lagde en 17-årig, kvindelig studerende på Slagelse Gymnasium et billede op på Instagram, hvor hun skrev, at hun måske ville blive den næste skoleskyder.

»Der er en 17-årige pige, som lagde et billede op i går aftes, hvor hun skrev, at hun måske ville blive den næste skoleskyder,« oplyser vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ove Christoffersen til Ekstra Bladet.

»Jeg bliver den næste school shooter guys, Lmao watch out,« skrev hun på Instagram.

Nogle bataljer gjorde gymnasiepigen sur

Politiet tog sine forholdsregler og kørte ud på gymnasiet for at anholde pigen. Det skete helt udramatisk, og ingen har været i fare i forbindelse med anholdelsen. Det skriver Ekstra Bladet.

»Der havde været noget bataljer (såsom skænderi eller slagsmål, red.) i går, hvor hun var blevet lidt sur og gået sin vej,« fortæller Ove Christoffersen til TV ØST.

Undervisningen blev ikke aflyst onsdag morgen, hvor pigen blev anholdt ved ankomst. De sociale myndigheder inddrages i sagen, fordi hun er under 18 år. Det skriver TV ØST.

Pigen er nu på Slagelse Politistation, hvor hun skal afhøres om truslen, som var vendt mod gymnasiet. Rektor Lotte Büchert oplyser til Sjællandske/SN.dk, at eleverne og lærerne bliver tilbudt at tale med en krisepsykolog.

Gymnasierektor er rystet over oplevelsen

Slagelse Gymnasiums rektor, der er rystet over oplevelsen, tog selv kontakt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Politiet har gjort en forrygende indsats. Jeg kontaktede dem i morges, da jeg blev kontaktet af en forælder, som havde fået at vide af sit barn, at hun ikke turde komme i skolen på grund af det, som hun havde hørt (truslen, red.). Og det tog politiet dybt alvorligt,« fortæller Lotte Büchert til TV ØST.

Gymnasiepigen er sigtet for trusler på livet

»Flere politipatruljer rykkede onsdag formiddag ud til Slagelse Gymnasium, hvor en elev gennem et opslag på sociale medier havde skabt utryghed. Der var tale om en 17-årig pige, som blev anholdt uden dramatik klokken 9.25,« oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Hun er i øjeblikket ved at blive afhørt på politistationen i Slagelse, hvor politiet skal klarlægge de nærmere omstændigheder. Den 17-årige er sigtet for trusler på livet. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.«

[d12-support title=”Redaktionen opdaterer”]Artiklen er opdateret med en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.[/d12-support]

[d12-stats title=”Redaktionen tilføjer”]Den 17-årige pige blev løsladt her til eftermiddag, men er fortsat sigtet for trusler på livet.[/d12-stats]


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.