Trøjetyven var også entrecotetyv

Slagelse.News – Da politiet fandt tyveknægten i Frederiksgade i Slagelse med en trøje, opdagede de også nogle entrecotebøffer.

Torsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde stjålet en trøje fra en tøjforretning i Slagelse Midtby, og at en medarbejder var fulgt efter tyveknægten. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En trøje, seks par sokker og fire pakker bøf

Der var tale om en 42-årig mand fra Vestsjælland, og han blev lokaliseret i Frederiksgade. Da politibetjentene undersøgte ham, fandt de den stjålne trøje og i øvrigt seks par sokker, men også fire pakker entrecote (bøf) fra et supermarked, som den 42-årige ikke havde betalt for. Derfor blev manden sigtet for butikstyveri.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/xtx2