Artiklen er opdateret for 12 måneder siden.
Slagelse.News – Tre personer er sigtet for at slippe rotter, mus og kakerlakker løs i Burger King og McDonald’s i Slagelse.
Politiets efterforskning har nu ført til, at tre personer er sigtet i sagerne om groft hærværk på Burger King og McDonald’s i Slagelse By den 4. november 2023. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Ingen sammenhæng med andre sager
Den 4. november blev der sluppet rotter, mus og kakerlakker løs i de to restauranter, Burger King og McDonald’s, så de måtte lukke med et større omsætningstab til følge. Der er tale om en 17-årig, en 20-årig og en 28-årig mand, som alle fra Slagelseegnen, og mens den 17-årige tidligere er sigtet i sagerne, blev de to andre anholdt onsdag morgen og sigtet for groft hærværk.
De blev begge løsladt efter endt afhøring. Politiets undersøger har ikke givet anledning til at antage, at der er sammenhæng mellem de to sager fra Slagelse og andre, lignende hærværkssager fra andre steder i landet, som angiveligt relaterer til Israel-Hamaskrigen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.