Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Slagelse.News – I sidste uge opdagede politiet en bil med tre mænd og en kvinde i Slagelse. Det særlige var, at der kom en lugt ud fra bilen. Føreren lugtede i øvrigt også.
Fredag morgen kl. 08.17 mødte politiet en bil på Idagårdsvej i Slagelse By. Der sad tre mænd og en kvinde i bilen, og der lugtede kraftigt af hash fra bilen og føreren. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Mange forskellige sigtelser til de fire personer
Føreren, der var en 28-årig mand fra Slagelse, blev testet positiv for kokain, amfetamin og cannabis, så han blev derfor sigtet for narkokørsel. Manden havde desuden en joint i lommen – og også 14 gram amfetamin. Derfor blev han også sigtet for lov om euforiserende stoffer. De tre passagerer blev endvidere sigtet for lov om euforiserende stoffer. Den ene passager havde desuden en peberspray på sig, som førte til en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.