Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse.News – To brødre blev så uenige om byttepengene fra et indkøb for deres forældre, at de begge to blev anholdt.
Søndag eftermiddag kom to brødre op at slås over nogle indkøb, som den ene havde gjort for deres forældre, på en adresse i Slagelse. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Begge brødre blev anholdt af politiet
Brødrene blev blandt andet uenige om byttepengene, og den ene – der er 42 år gammel og fra Slagelse – skubbede sin bror, der er 51 år, og slog ud efter ham. Den 51-årige truede med at slå broren ihjel.
De blev begge anholdt kl. 14.08 – den ene blev sigtet for vold og den anden for trusler på livet. De blev begge taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere søndag eftermiddag.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.