Slagelse.News — En urolig teenager på 19 år måtte en tur på politistationen efter lidt ballade i Slagelse Midtby fredag nat.
Tidligt lørdag morgen, hvilket andre kalder fredag nat, blev en 19-årig teenager fra Høng sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på Gl. Torv i Slagelse Midtby. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Ville ikke rette sig efter politiets anvisninger
Hændelsen skete på Gl. Torv i Slagelse, hvor den 19-årige mand blandede sig, mens politiet var i gang med at tale med en anden nattegæst. Den 19-årige ville ikke rette sig efter betjentenes anvisninger, og for at få ro på stedet blev han anholdt kl. 02.35 og taget med til politistationen i Slagelse. Her blev han løsladt igen kl. 03.05.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.