Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – Politiet efterlyser to yngre røvere, som var iført sorte mundbind. Taxien var kaldt ud til Valbyvej i den nordlige del af Slagelse, hvor den ene røver viste en rusten kniv.
Sent lørdag eftermiddag kl. 17.50 var en taxichauffør udsat for et røveriforsøg.
Han havde fået en tur fra Valbyvej, og da han nåede frem til adressen, åbnede en mand passagerdøren, viste en rusten kniv og krævede at få chaufførens penge. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Chaufføren gav bilen gas og slap væk fra stedet
Der var endnu en gerningsmand til stede, men ingen af dem var kommet ind i bilen, så chaufføren gav bilen gas og slap væk fra stedet og kørte direkte til politistationen, hvor han anmeldte røveriforsøget.
De to gerningsmænd beskrives som:
Gerningsmand A:
- Mand
- Ikke etnisk dansker af udseende
- Cirka 20-25 år
- 180 cm høj
- Spinkel af bygning
- Mørk i huden
- Talte dansk med accent
- Han havde sort tøj, sort hue og sort mundbind på.
Gerningsmand B:
- Mand
- Ikke etnisk dansker af udseende
- Cirka 20-25 år
- 170 cm høj
- Spinkel af bygning
- Mørk i huden
- Talte dansk med accent.
- Han havde sort tøj, sort hue og sort mundbind på, og på jakkens venstre side var der en refleks, som forestillede japanske tegn eller lignede med buet skrift.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen. Ring gerne på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.