Sur kvinde hældte maling ud over en bil

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – En kvinde blev så gal på en bekendt, at hun hældte maling ud over vedkommendes bil. Dog benægter hun at have gjort noget.

Søndag aften fik politiet en anmeldelse om noget larm på Årslevvej lidt nord for Slagelse By, hvor der var hældt maling ud over en bil. Der lå også et smadret ur på stedet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Blev anholdt og sigtet for groft hærværk

Vidneforklaringer førte frem til, at en 32-årig kvinde fra Sorø blev anholdt og sigtet for groft hærværk kl. 19.34.

Hun blev taget med til politistationen i Slagelse, og her forklarede hun, at hun var kommet op at diskutere med ejeren af bilen, som var en bekendt, men hun afviste at have hældt maling ud over den.

Efter afhøringen blev kvinden løsladt igen kl. 20.31.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.