Større politiaktion ved hospitalet

Slagelse.News — I går ved middagstid var der en større politiaktion på Slagelse Sygehus i forbindelse med en desperat mand, som var ude af balance.

Ved middagstid i går, onsdag kl. 11.32, fik politiet en anmeldelse om, at en mand, som var psykisk ude af balance og nu truede med at springe ud fra taget af en bygning på Slagelse Sygehus. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten og X.

Manden fik fat i en hammer og kniv

Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og i samarbejde med personale fra sygehuset lykkedes det at få manden til at gå ned fra taget, men inde i bygningen fik han fat i en hammer og kniv, som han truede med. Først kl. 18.28 blev den pågældende anholdt. Der er tale om 23-årig mand fra Frederiksberg, som på grund af hans psykiske tilstand blev hjulpet videre til behandling.

Øverst: Slagelse Sygehus. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/wozi