Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – En dreng stjal en elcykel fra en anden dreng, da han kom gående i Ringparken i Nordbyen.
Søndag kl. 17.40 kom to unge drenge gående på Kierulffsvej i Ringparken i Slagelse Nordby, da et par andre unge drenge standsede dem og bad om at få en elcykel, som en af drengene havde med.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Tyveknægten var en 15-årig dreng fra lokalområdet
Da drengen ikke ville udlevere cyklen, valgte en af de andre drenge at tage den fra ham og cykle væk.
Heldigvis blev cyklen hurtigt fundet igen, og på baggrund af et godt signalement fandt politiet hurtigt frem til en 15-årig dreng fra lokalområdet, der blev sigtet for tyveri af cyklen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.