Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – En yngre mand spillede så højt, at politiet måtte rykke ud, men politiet fandt andet end larm. De fandt også narko, hash, en pistol og ammunition.
Søndagen fik formentlig et andet forløb for en 28-årig mand fra Slagelse, end han havde regnet med.
Den endte nemlig i retten i Næstved, hvor han blev idømt en fængselsstraf på 2 år og 6 måneder, og han blev overført til afsoning af straffen med det samme. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Alle de tilstedeværende var påvirket
Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik i en lejlighed i centrum af Slagelse, og politiet rykkede ud for at få nattero.
Der lugtede mistænkeligt af hash i lejligheden, og de tilstedeværende virkede også påvirket.
Derfor blev lejligheden ransaget, og her fandt politiet dels 18,96 gram kokain, 148 gram hash og 5,11 gram MDMA. Derudover fandt politiet en pistol med ammunition.
Blev idømt 2 år og 6 måneders fængsel
I første omgang blev fem personer anholdt, men de fire blev løsladt løbet af søndagen, hvorimod den 28-årige blev fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han idømt 2 år og 6 måneders fængsel.
»28-årig mand anholdt i nat (natten til søndag, red.) ca. kl. 02.20 på sin bopæl i Slagelse. Netop idømt 2 1/2 års fængsel for besiddelse af en pistol og salg af ca. 3 kg hash. Fængslet efter dom,« skrev Anklagemyndigheden i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter i går.
Retten i Næstved: 28-årig mand anholdt i nat ca. kl. 02.20 på sin bopæl i Slagelse. Netop idømt 2 1/2 års fængsel for besiddelse af en pistol og salg af ca. 3 kg hash. Fængslet efter dom. #anklager #politi
— SydsjællandAnklagere (@SSJ_LFAnklagere) September 13, 2020
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.